23948sdkhjf

Dansk bunker-gigant tæt på førsteplads

Bunker Holding A/S i Middelfart har rundet 50 milliarder i omsætning.

Bunker Holding A/S i Middelfart har rundet 50 milliarder i omsætning.



Dermed snapper Bunker Holding og datterselskabet Dan-Bunkering, verdens største leverandør af brændstof til skibsfarten – amerikanske World Fuel Services, der sidste år omsatte for 47 mia. DKK – i hælene.

Bunker Holding A/S i Middelfart nåede en nettoomsætning på 51 milliarder kroner i regnskabsåret 2010/2011. En kraftig fremgang i forhold til det foregående regnskabsår, hvor selskabet omsatte for 34,7 mia. kroner.

De kraftige stigninger i råolieprisen og udviklingen i dollarkursen har æren for halvdelen af den flotte fremgang. Resten af væksten er organisk, da Bunker Holding A/S har formået at øge mængden af solgt bunkerolie med 20 procent.

Det skriver dagbladet Børsen.

Da konkurrenten World Fuel Services regnskabsperiode ligger skævt i forhold til Bunker Holdings, så tøver selskabet med at udråbe sig til verdens største.

- Det er noget vi har set på her i sidste øjeblik, men vi har valgt at fastholde, at vi kun er nummer to. Men vi er tæt på, siger koncerndirektør Keld R. Demant fra Bunker Holding til avisen.

Bunker Holding har formået at vokse siden 2008, selv om shippingindustrien har været hårdt ramt af den globale økonomiske krise i perioden. En præstation, der angiveligt skyldes at Bunker Holding valgte at ikke bare fastholde medarbejderstaben, men oven i købet har udbygget den under krisen.

Bunker Holdning nåede et driftsresultat (EBITDA) på 388 mio. kroner, hvilket rakte til et årsresultat på 262 mio. kroner.

Med en overskudsgrad på kun 0,7 procent fokusrer Bunker Holdings nu på, at forbedre indtjeningen frem for at øge omsætningen.

- Vi lever ikke af omsætningstal. Med den virksomhed vi har, skal vi være i stand til at tjene nogen flere penge, siger Keld R. Demant ifølge Børsen.

Bunker Holding A/S udgør 99 procent af aktiviteterne i den succesfulde forretningsmand Torben Østergaard-Nielsen personlige holdingselskab Selfinvest, der i det seneste regnskabsår noterede en egenkapital på 1,3 mia. kroner.

Bunker Holding er en del af Østergaard-Nielsens United Shipping & Trading Company-selskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078