23948sdkhjf

Briterne går stille med dørene

Positive tilbagemeldinger på forsøg med natdistribution.

Positive tilbagemeldinger på forsøg med natdistribution.



Det er muligt at gennemføre natdistribution til butikker i beboelseskvarterer uden at genere naboerne. Det viser en britisk undersøgelse, som transportminister Mike Penning netop har fremlagt.

Briterne har gennemført en række pilotprojekter sammen med nogle af landets store detailgiganter Tesco, Asda og Sainsbury.

Ved to af projekterne var der slet ingen beboer-klager, mens klager i to projekter førte til hurtige ændringer og eliminering af støjproblemerne. De to sidste projekter blev forsinket og er ikke afsluttet.

Det får den britiske transportminister til at konkludere, at det kan lade sig gøre, at levere varer om natten uden at forstyrre folks nattesøvn. Ministeren ser frem til flere eksempler på samarbejde mellem distributører, myndigheder og butikker, for at fremme natlevering.

Fordelene er nemlig lige ved hånden: Forsøgene viste, at der spares brændstof (og dermed CO2), da trafikken glider bedre om natten.

Natdistribution viser vejen

Udover at bruge støjreducerende udstyr på lastbiler og på leveringsstederne, blev de lokale projekter også fulgt op med et ”chauffør charter” i forhold til chaufførernes arbejdsmetoder og opførsel.

Den britiske vognmandsorganisation FTA håber, at der kan sættes natdistribution inden næste års OL i London, hvor der forventes massive forhindringer for vareleveringen i millionbyen – med mindre varerne kan leveres om natten.

- Disse seks forsøg viser virkelig potentialet ved natdistribution samt ikke mindst, hvilken rolle detailhandlen bør spille i forhold til samarbejdet med lokale myndigheder og beboere, siger Natalie Chapman fra FTA. De handlende vil ikke forstyrre beboerne, som også er deres kunder. Ved at vise forskellige løsninger har vi leveret mere end blot et kompromis – vi har vist, at køretid, brændstoføkonomi og luftkvalitet kan forbedres uden at det går udover de lokale beboeres nattesøvn.

Hele rapporten på 124 sider kan hentes på:

http://www.dft.gov.uk/publications/quiet-deliveries-demonstration-scheme/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08