23948sdkhjf

Dansk-tysk ministermøde

Transportminister Hans Christian Schmidt mødes i dag med den tyske transportminister, Peter Ramsauer, i Berlin.

Transportminister Hans Christian Schmidt mødes i dag med den tyske transportminister, Peter Ramsauer, i Berlin.



Det sker som led i optakten til det danske EU-formandskab i 2012. Hans Chr. Schmidt vil ligeledes deltage i et arrangement med fokus på den kommende Femern Bælt-forbindelse afholdt af den danske ambassade i Tyskland.

Under besøget i Berlin vil de to ministre få lejlighed til at drøfte de igangværende forberedelser af det danske EU-formandskab i 2012.

- Jeg ser frem til at mødes med min tyske kollega, Dr. Ramsauer, i Berlin og vende ord om de sager, jeg forventer, vil være på dagsorden for det danske EU-formandskab i 2012, siger transportminister Hans Chr. Schmidt.

- Det er vigtigt for et formandskabsland at have nære relationer til alle EU-medlemslande, når vi næste år skal forhandle vigtige sager i Bruxelles og Luxembourg. Derfor lægger jeg stor vægt på at få et personligt godt forhold til nøgleaktører, som vi skal samarbejde med i 2012.

Ministeren vil bruge mødet til at orientere om de sager, Danmark pt. forventer, vil komme på dagsorden under det danske formandskab. Det er blandt andet færdiggørelse af revisionen af 1. jernbanepakke med henblik på at modernisere den europæiske jernbanesektor, et nyt forslag om retningslinjer for de transeuropæiske transportnetværk og en større lufthavnspakke.

Dansk mærkesag

- Jeg vil også rejse den danske mærkesag om at få modulvogntog udbredt til flere lande. Det vil eksempelvis være vigtigt for godstransporten over den dansk-tyske grænse, siger Schmidt.

Den danske transportminister tror, at Danmark kan være med til at bryde isen i forhold til modulvogntog i Europa. Det siger han i et eksklusivt interview med Danmarks Transport-Tidende og DVV Media.

Læs hele interviewet i det seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063