Nationalt Erhvervshavneråd søsat
Det første møde i det nye Nationalt Erhvervshavneråd blev afholdt fredag 24. juni.
Det er transportminister Hans Chr. Schmidt, der har kvitteret for Havnelovudvalgets anbefaling om at nedsætte et Nationalt Erhvervshavneråd.
Havnelovudvalget lagde en ambition for arbejdet, at de danske havne skal være i verdensklasse. Godt nok er de danske havne og havnevirksomheder små i international målestok, men de er konkurrencedygtige. Det skal ikke blot fastholdes – det skal også forbedres gennem regelforenkling, flere tiltag, der kan bidrage til en mere effektiv godshåndtering og international markedsorientering. Derfor er der brug for en strategi.
Det skriver Danske Havne i brancheorganisationens seneste nyhedsbrev.
Før der kan lægges en national strategi, er der behov for at følge udviklingen og for kortlægning. For at bistå ministeren i dette arbejde foreslår Havnelovudvalget, at der nedsættes et Nationalt Erhvervshavneråd.
I fredags satte transportminister Hans Chr. Schmidt sig selv for sig for bordenden i erhvervshavnerådet
- Det er meget lovende for en ambitiøs og målrettet indsats. Danske Havne ser frem til at deltage i arbejdet, skriver erhvervshavnenes brancheorganisation.