Deutsche Bahn vil muligvis trække sig ud af det amerikanske logistikmarked.
Det skriver Financial Times Deutschland, der peger på, at Deutsche Bahn i juli får en oversigt over situationen, hvorefter der ventes at blive truffet en beslutning inden årets udgang – men måske allerede i august.
Ifølge avisen har DB et lille tocifret million-underskud i den amerikanske forretning, hvis omsætning er på omregnet 350 millioner euro. Der kan også blive tale om en rekonstruktion af Deutsche Bahns amerikanske forretning. DB overtog i 2006 logistikvirksomheden Bax Global for 900 millioner euro. Bax gør i landevejstransport og luftfragt.