Få dage før bestyrelsesmedlemmet Heiner Hasford skulle udtræde af MANs bestyrelse, valgte han at gå selv.
I første omgang ville han ikke kommentere sin afgang, men Financial Times Deutschland skriver, at afgangen er en protest mod VW-boss Ferdinand Piëch, der også sidder for bordenden i MAN’s bestyrelse.
Piëch er manden, der vil samle de delvist VW-ejede Scania og MAN sammen med VW’s egen lastbilproduktion. I den forbindelse har Piëch fået gennemtrumfet, at der i fremtiden skal sidde fem VW-folk i MAN’s otte mand store bestyrelse. Tre af disse sidder også i Scanias bestyrelse, hvilket kritikere - herunder Heiner Hasdorf – betragter som et brud på god selskabsledelse.