Transportkoncerner kører mod fusion
De to svenske transportselskaber Sundfrakt AB, Sundsvall og Söderhamns LBC AB, Søderhamn, på vej mod sammenlægning.
Efter længere tids forhandlinger har de to selskabers bestyrelser besluttet, at anbefale aktionærerne at stemme ja til, at selskaberne går sammen. Det skriver det svenske nyhedsmedie transportnet.se.
Fælles vurderinger, ens syn på markedsudviklingen og fælles syn på transportbranchen som helhed har ledt til bestyrelsernes beslutning.
- Konkurrencen indenfor transportbranchen kræver at virksomheden stadig udvikler sin kompetence og gør sit udbud bredere, siger Sundfrakts adm. direktør Leif Eriksson. For at klare dette, kræves der større ressourcer i form af såvel personale som køretøjer. Der er derfor en klar tendens til at virksomheder indenfor transportbranchen går sammen og stifter større og stærkere enheder.
Leif Eriksson peger på at en sammenslutning mellem Sundfrakt og Söderhamns LBC vil skabe bedre forudsætninger for i fremtiden at skabe en positiv udvikling for begge virksomheder og deres ejere.
- De seneste år har Söderhamns LBC gennemgået en kraftig ekspansion, siger Eddie Hansson, der er adm. direktør ved Söderhamns LBC. For at kunne fortsætte denne positive udvikling er det nødvendigt med en forstærkning af ressourcer og kompetencer, og det finder vi i Sundfrakts eksisterende organisation. Det gælder blandt miljø- og kvalitetsarbejde, IT-udvikling, markedsbearbejdning m.v. Rent geografisk kompletterer de to virksomheder hinanden på det geografiske, når det gælder fordeling af transport og maskinressourcer.
Beslutningen om sammenlægningen tages inden udgangen af juni måned.
Söderhamns LBC AB ejes af 35 vognmands og entreprenørvirksomheder. Omsætningen nåede i 2010 op på 135 mio. SEK. Sundfrakt AB ejes af 211 vognmands- og entreprenørforretninger. Sundfraktskoncernens omsætning lå på 921 mio. SEK i 2010