Ophedet debat om københavnsk betalingsring
Transportministeren under skarp beskydning i Folketingets Trafikudvalg, der i dag debatterede oppositionens planer om en betalingsring omkring København.
Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis 2020-plan ligger op til, at der indføres en betalingsring omkring København. Det skal skaffe et årligt afgiftsprovenu på omkring to milliarder kroner.
Henriette Kjær fra Det konservative Folkeparti havde bedt transportministeren om at redegøre for konsekvenserne af en sådan betalingsring.
Notaterne fra Transportministeriets embedsmænd faldt imidlertid ikke i god jord hos oppositionen, der antydede at embedsmændenes svar var bestilt politisk arbejde fra transportministeren. Hans Chr. Smidt regerede ifølge Dansk Transport & Logistik ved at ’ryge op i det røde felt’, da han forsvarede sine embedsmænd.
Ifølge udspillet fra oppositionen skal det koste 40 kr. pr. bil i myldretiden og 20 kr. pr. bil uden for myldretiden at bevæge sig ind i København. Det skulle så give 2,2 mia. kr., som så helt eller delvist skal anvendes til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.
Transportminister Hans Chr. Schmidt fastslog i sit svar, at danske bilister allerede betaler mere end 40 mia. kroner årligt i afgifter. Ministeren oplyste, at beregninger fra ministeriets embedsmænd viser, at den bompengeordning slet ikke flytter så mange bilister fra vejene til tog og bus, som oppositionen håber.
Lastbiler skal betaleS og SF’s bompengeplan er endnu kun på skitseplanet. Derfor fremgår det ikke, i hvilket omfang erhvervstrafikken skal betale bompenge. Den socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke slog på trafikudvalgsmødet fast, at godstransporten skal bidrage til provenuet.
- Vi har sagt det før, og vi gentager gerne, at det at pålægge erhvervstrafikken afgifter for at befinde sig i et bestemt område alene er en yderligere skat og ikke adfærdsregulerende på nogen måde, udtaler DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm i en kommentar.
- Hvis der er noget, der kan betragtes som kollektiv trafik, så er det faktisk godstransporten, og