CMP får bredere ejerkreds
Private selskaber får nu direkte aktieandel i Copenhagen Malmö Port AB.
Hidtil har den svenske halvdel af det dansk-svenske havneselskab været ejet af holdingselskabet Malmö Hamn AB. Men på generalforsamlingen i Copenhagen Malmö Port 31. maj blev det besluttet at nedlægge holdingselskabet Malmö Ham AB. Det betyder at de svenske aktionærer fremover bliver direkte aktionærer i CMP.
Beslutningen om en udvidelse af kredsen af direkte ejere bag CMP skal ses på baggrund af den nye brugsaftale, der blev indgået i 2010, og som giver CMP dispositionsret over havnene i København og Malmø til og med 2035.
Da man indgik denne aftale, besluttede man også at overføre det svenske holdingselskab Malmö Hamns aktier i CMP til dets nuværende ejere. Transaktionen ændrer dermed ikke noget ved ejerstrukturen i CMP, men det direkte ejerskab forstærker nu billedet af, at CMP er en virksomhed med stærke bånd til både offentlige og private aktører i Øresundsregionen.
Efter transaktionen er danske By & Havn I/S – der ejes af den danske stat (45 procent og Københavns Kommune (55 procent) - den største enkeltaktionær med 50 procent af aktierne efterfulgt af Malmø Kommune med 27 procent.
De resterende 23 procent ejes at private svenske aktionærer. Den største af disse private aktionærer er Norra Vallgatan Förvaltnings AB, som ejer 11 procent af aktierne i CMP.
UdbyttePå CMP's generalforsamling traf bestyrelsen beslutning om en udbytteudlodning på 60 millioner SEK. Den besluttede udbytteudlodning på 60 millioner SEK udgør til 16,66 SEK pr. aktie.
På generalforsamlingen valgtes de nuværende menige bestyrelsesmedlemmer Anders Rubin og Peter Maskell til henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen. Posten som bestyrelsesformand for CMP skifter hvert andet år mellem bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af henholdsvis By & Havn I/S og Malmø Kommune.
Anders Rubin er medlem af kommunalbestyrelsen i Malmø og har været medlem af CMP's bestyrelse siden 2007.
Peter Maskell er professor ved Copenhagen Business School og har været medlem af CMP's bestyrelse siden 2001.
Desuden genvalgtes de nuværende menige bestyrelsesmedlemmer Carsten Koch, Stefan Lindhe, Joen Magnusson, Mette Reissmann, Michael Soetmann og Åke Svensson. Som arbejdstagerrepræsentanter i bestyrelsen fik Thomas Bendtsen, Kerry Forsberg, Søren Nyegaard og Bengt Gustafsson genvalg.