23948sdkhjf

Første modulvogntog over Skagerrak

Der blev nået en vigtig milepæl torsdag den 2. juni kl. 12.45, da et modulvogntog fra Frode Laursen tog turen fra Hirtshals til Larvik med M/S ”Superspeed 2”.

Der blev nået en vigtig milepæl torsdag den 2. juni kl. 12.45, da et modulvogntog fra Frode Laursen tog turen fra Hirtshals til Larvik med M/S ”Superspeed 2”.



Der var nok kun få af de mange rejsende på den fyldte opmarch-plads, der lagde mærke til den 25,25 meter lang lastbil, der markerede en ny dagsorden for godstrafikken over Skagerrak.

Fra den 1. juni 2011 har Samferdselsdepartementet i Norge udvidet den forsøgsordning for modulvogntog, der løber frem til 2017 med to vejstrækningerne på E18; Oslo – Larvik Havn og Kristiansand – Arendal.

Dermed er jyllandskorridoren over Hirtshals Havn nu blevet endnu stærkere til gavn for transportsektoren, som nu har mulighed for at opnå væsentlige tidsbesparelse og effektiviseringer i godstransporten mellem det europæiske kontinent og blandt andet den norske hovedstad.

På Hirtshals Havn er der tilfredshed med det norske samferdselsdepartements beslutning om at tillade modulvogntog på E18 i Norge. Color Lines ruter mellem Hirtshals og Kristiansand samt mellem Hirtshals og Larvik udgør i forvejen effektive forbindelser mellem Nordjylland og Sydnorge, hvilket stigende godsmængder er beviset på.

Koncernfragtdirektør John Juul Nielsen, Color Line, udtalen i forbindelse med, at det første modulvogntog kører ombord på M/S ”Superspeed 2”:

- Med muligheden for at køre med modulvogntog på E18 i Norge er der lukket op for en helt ny dimension i godstransporten mellem Norge og Danmark. Der er motorvej på næsten hele strækningen mellem Larvik og Oslo, hvor der nu må køres med modulvogntog, og derfor kan større godsmængder nu mere effektivt komme frem til fordel for industri og forbrugere. Den hurtigste forbindelse mellem Nordjylland og Oslo går i dag via Hirtshals og med muligheden for at køre med modulvogntog, tilbydes transportsektoren nu en meget konkurrencedygtigt forbindelse, siger John Juul Nielsen.

Indførelsen af modulvogntog, der kan transportere 60 tons gods, medfører CO2-besparelse og vil reducere antallet af lastbiler på vejnettet. 60 tons gods er 50 % mere end en traditionel lastbil kan transportere, og dermed kan to modulvogntog transportere det samme som 3 traditionelle lastbiler. Vinderne er miljøet, trafikkanterne og transportsektoren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063