23948sdkhjf

2010-regnskab fra Frode Laursen A/S

Overskuddet faldt i Frode Laursen A/S i 2010, men koncernen har fortsat stor finansiel styrke til fortsat ekspansion.

Overskuddet faldt i Frode Laursen A/S i 2010, men koncernen har fortsat stor finansiel styrke til fortsat ekspansion.



Stor indsats fra medarbejdere og vognmænd, gav i et særdeles vanskeligt år et overskud før skat på 15.5 mio. og en egenkapital på 150 mio.

Omsætning steg med 12 procent til 1.173 mio., som følge stigende markedsandel som følge af virksomhedsopkøb og tilgang af nye kunder, oplyser koncernen.

Medregnes søsterselskaber og det del-ejede oliedistributionsselskab Skanol A/S, omsatte den samlede koncern for 1.4 mia., beskæftiger dagligt 850 lastbiler samt 1.400 medarbejdere i hele Norden.

Ros til ansatte og vognmænd

- En væsentlig årsag til det pæne resultat kan i stor udstrækning tilskrives vores medarbejdere og faste vognmænd. I en tid med finanskrise og nedskæringer mange steder bliver der stillet store krav til fleksibilitet samt evne og vilje til forandringer. Vi kan med tilfredshed notere, at vi har de helt rigtige medarbejdere og vognmænd, som har vist stor forståelse for de forandringer der er sket hos os og vores kunder gennem det seneste års tid, skriver Frode Laursen-koncernen i en pressemeddelelse.

Frode Laursen forventer fortsat sammenlægninger og opkøb i branchen i det kommende år og er parat til at ekspandere yderligere gennem opkøb og overtagelse af kundekontrakter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251