Fireakslede påhængsvogne slår for alvor igennem med de nye regler, der træder i kraft 1. juli.

Med de nye regler om drivakseltryk og vægte for lastvogne, som træder i kraft den 1. juli i år, er den fireakslede påhængsvogn for alvor ved at rulle ind på det danske marked igen.

Det er mange år siden, at de første fireakslede påhængsvogne dukkede op. Faktisk skal vi helt tilbage til tiden omkring sidste halvdel af 70’erne, da bl.a. Frode Laursen fik ti nye toakslede lastvogne med hver en fireakslet lavbygget Dapa-påhængsvogn til transport af øl. Med fire aksler og små hjul kunne man bedre klare totalvægten på 22-24 ton, samtidig med at der var plads til flere paller i højden.

Mange fireakslede påhængsvogne blev i øvrigt bygget, fordi man med to foraksler har en væsentlig bedre stabilitet under kørslen sammenlignet med en treakslet påhængsvogn hvor der blot er en foraksel. Desuden er der med to aksler under forenden ikke så stor risiko for, at overbelaste de enkelte aksler ved en skæv belastning af påhængsvognen.

Med de nye regler er det nødvendigt at have fire aksler for at komme over 24 ton totalvægt på en påhængsvogn. I Sverige kan man sagtens opnå 30 ton totalvægt på en treakslet påhængsvogn, der har en spredt bogie bagest, så der kan opnås et bogietryk på 20 ton. Men den løsning er ikke gangbar i Danmark.

Med ”Detailforeskrifter for køretøjer 2011” foreskriver Trafikstyrelsen, at for påhængsvogn til bil må den tilladte totalvægt ikke overstige 24 ton. For påhængsvogn til bil med fire eller flere aksler, hvoraf de to forreste er styrende og med en afstand på under 1,80 m, kan den tilladte totalvægt dog være indtil 30 ton, såfremt påhængsvognen har blokeringsfri bremser.

Med den tekst er der ikke meget at tage fejl af:

Der skal være to foraksler og de skal begge styre. Samtidig må de ikke have en akselafstand, der overstiger 1,80 m.

Dermed er der også lukket af for at bygge fireakslede påhængsvogne, som man somme tider ser det i Sverige, hvor der kun er en foraksel og en tripplebogie i bag.

Konstruktionen er klar, det skal være to foraksler, der er placeret på et selvstændigt kort chassis med to aksler og som via trækbolte samt en vipbar trækstang er forbundet med forvognens påhængsvognskobling.

Midt på det korte stykke chassis er der placeret en kugledrejekrans, som bærer et længere chassis med mindst to aksler i bagenden.

Med ”Detailforeskrifter for køretøj 2011” har det siden den 1. april været muligt at indregistrere fireakslede påhængsvogne med 30 ton totalvægt. De må dog først udnytte den højere totalvægt fra 1. juli i år, hvor det bliver lovligt at køre med op til 54 ton vogntogsvægt.

Mange vognmænd der kører tungt gods i national eller i nordisk trafik har allerede sat nye køretøjer i ordre, så man kan komme op på et hængervogntog med i alt 7 aksler og dermed udnytte de nye regler.

En af dem, der allerede har fået leveret et nyt syv-akslet vogntog, som opfylder betingelserne for at køre med fuld vogntogsvægt, er vognmand Ole Nielsen i Virksund.

Han valgte netop en kombination bestående af en treakslet Volvo FH 16 med den kraftigste motor på 700 hk og en fireakslet SVF påhængsvogn.

Ole Nielsens nye SVF-påhængsvogn er dog lige nu kun indregistreret på 24 ton totalvægt, fordi vogntoget blev godkendt og leveret inden 1. april.

Ole Nielsen stod for at skulle investere i nyt materiel og tog så skridtet og valgte at investere i et nyt tippelads og kranvogntog, der er specificeret, så det er moderne mange år frem i tiden. Kun kranen, der sidder på en aftagelig krankonsol, blev flyttet over fra det gamle vogntog.

Forvognen er bygget op med et 3-delt 6.150 mm langt lad mens påhængsvognen har et 4-delt 8.200 mm langt lad. Sidehøjden er 1.200 mm og alle stolper er Kinnegrip K5, der er beregnet til at siderne kan svinge tophængt. Ole Nielsen har dog ikke valgt at have udfaldsbeslag for neden på siderne, da han aldrig tipper løsgods til siden.

Bundene i begge vogne er lavet i rustfrit materiale, og påhængsvognens bund er ekstra forstærket. Hele vogntoget er også udstyret med letvægts værktøjskasser og i højre side af påhængsvognen er der bag den flotte sideafskærmning et reservehjulsophæng.

Under kantskinnen - trukket lidt ind under ladbunden - er der en bindestang, som kan anvendes til f.eks. at fastgøre løse presenninger.

Spar ved tomkørsel

Påhængsvognens aksler er luftaffjedrede og af fabrikatet BPW med tromlebremser. På den 3. aksel er der bogielift, som betyder at der kan spares dæk ved tomkørsel.

Akslen løfter automatisk når påhængsvognen er tom, og hastigheden kommer over 25 km i timen. Hjulstørrelsen er 385/55 R 22,5, og er bestykket med Bridgestone dæk af typen R 168 monteret på stålfælge.

Vognmand Ole Nielsen har også investeret i sikkerhed i form af et Wabco EBS bremsesystem, der er udstyret med RSS (elektronisk stabilitets program til påhængskøretøjer), som i høj grad bevirker at vælteulykker undgås.

SVF påhængsvognen, der er bygget fra bunden på Skelhøje Vognfabrik, er konstrueret i højstyrkestål. Tippeladet er et trevejstip, der er dimensioneret til at klare store påvirkninger, samtidig med at egenvægten er holdt helt nede.

Egenvægten er blot 7,27 tons, hvilket udløser en lovlig lasteevne på ikke mindre end 22,73 ton, når totalvægten er 30 ton. Med en totalvægt på 24 ton på forvognen og en lovlig lasteevne uden kran på 11,10 ton kan Ole Nielsen lovlig transportere 33,83 ton gods ad gangen med sit nye tippeladsvogntog.

Forvognen er Volvos kraftigste lastvogn, en Volvo FH 16 700, der bl.a. som standard er udstyret med I-Shift transmission.

Vognen er luftaffjedret på alle tre aksler og også her er der tænkt på et højt sikkerhedsniveau i form af både ESP (elektronisk stabilitets program), som modvirker vælteulykker og vognbaneassistent, der advarer, hvis man under kørslen kommer for tæt på vejmarkeringerne.

Førerhuset er et Globetrotter i versionen New York, der bl.a. har læderbetrukne stole, køleskab, klimaanlæg og oliefyr, der opvarmer kølevæsken.

Hele vogntoget er bygget op så man ikke er i tvivl om, at det er funktionelt konstrueret til dagligt brug - samtidig med at det er pænt lavet.

Eksempelvis har Ole Nielsen lavet en lille opfindelse, så slingrelamperne for neden på bagkofangeren lige kan vippes op, så de ikke brækker af under påvirkningerne fra sidesmækken, når den er slået ned.

Der er ikke noget som helst at pege fingre af.

Når det gælder påhængsvogne med tippelad er Skelhøje Vognfabrik (SVF) et velkendt brand, der har eksisteret siden 1977.

Med de nye ændringer i vægtreglerne - som i særdeleshed slår igennem på netop påhængsvogne og kærrer, hvor det nu snart bliver tilladt at køre med 54 ton vogntogsvægt - har SVF for alvor vind i sejlene.

De køretøjer som typisk vil indgå i de nye 54 ton vogntogsvægt, vil blandt andet være tippeladsvogntog til transport med bulkvarer og lignende over længere afstande.

Netop denne gruppe anvender i høj grad 3- og 4-akslede påhængsvogne, der både skal være lette og samtidig funktionelle, så de kan åbnes og lukkes hurtigt, når der skal udføres lasteoperationer.

At producere kundespecificerede løsninger, der måske består af både et tippelad til en forvogn og en tilhørende påhængsvogn, er en styrke hos SVF. Vognmanden vil jo gerne have et lad på forvognen, som flugter højderne på påhængsvognen og hvor rumindholdet i de to lad, helst også skal passe med vægten på det gods der skal transporteres.

Netop disse forhold betyder, at man stort set starter forfra hver gang, der skal konstrueres en ny løsning.

– Vi tegner næsten hver eneste påhængsvogn helt fra bunden, fordi nogle vognmænd gerne vil have et lad med fire stolper, andre vil gerne have med fem sidestolper og højden på siderne er heller ikke ens, for slet ikke at tale om ladlængden, siger den ene af indehaverne, direktør Leif Jørgensen. Alligevel kører der mange nye påhængsvogne gennem ”båndet” hos vognfabrikken i Skelhøje, hvor man til gengæld ikke satser på standard sættevogne.

- Vi har gennem tiden bygget nogle specialtrailere til transport af flanger indenfor vindmøllesektoren og en række enakslede sættevogne med Tridec styresystem, som anvendes til mælkeindsamlingstankvogne ved Arla Foods. Men hyldevare inden for trailersektoren er ikke vores stærke side, siger den anden af indehaverne, direktør Flemming Zachariassen.

Det næste produkt, som ligger på tegnebrættet, er en treakslet tippeladskærre, hvor SVF påbegynder opbygningen af den første i løbet af indeværende måned.

Ud over SVF omfatter virksomheden også Skjern Bremser, der både hører hjemme i Skjern og i sønderjyske Christiansfeld.

I Christiansfeld har man en specialafdeling med fokus på servicering af aksler og bremser, mens afdelingen i Skjern tilbyder fuld service på alle former for reparationer m.v. på såvel lastvogne, som påhængskøretøjer.

SVF forhandler også en del produkter så som både krog og wirehejs, som begge leveres af den hollandske industrigigant VDL.

- Vi forsøger at drive en seriøs virksomhed med kunden i centrum og med den gode dialog med kunden. Vi vil gerne lære af kunders erfaring og samtidig til stadighed forsøge at forbedre og optimere vore produkter, siger Flemming Zachariasen.

- Vi er også meget bevidste om at de produkter vi bygger, er levebrødet for vore kunder og at deres forretninger er afhængige af, at vi leverer et godt produkt, som er holdbart i mange år, siger medindehaveren og peger på, at kvaliteten af virksomhedens produkter og reparationer ikke er bedre end kompetencen hos personale.

- Derfor tilstræber vi, at vores medarbejdere er glade for at komme på arbejde og vi lægger samtidig også vægt på et godt arbejdsklima i hele virksomheden, siger Flemming Zachariassen.

Ole Nielsen, Virksund, har kun få år på bagen som vognmand, men alligevel fylder både lastvogne og det at køre lastvogn meget i hans liv.

- Jeg har stort set kørt lastvogn siden jeg var 18, siger Ole Nielsen.

Ole Nielsens far var vognmand i Møldrup mellem Viborg og Aalborg, så det er ikke fra fremmede han har det. Ole Nielsens far fik sin første lastvogn i 1951 - en Volvo L 624.

Derfor var det heller ikke en tilfældighed, at Ole Nielsen valgte Volvo, da han 60 år efter hans far fik sin første Volvo selv skulle købe sin første nye lastvogn. Og det er blevet til Volvo siden.

Gennem ca. 9 år var Ole Nielsen chauffør hos Shell Farm i Tjele, hvor han sad bag rattet i lastvogne som transporterede landbrugsprodukter og græs til grønttørring.

Herefter kørte han kartofler i 17 år ved De Danske Spritfabrikker (senere Estrella). Så kørte han ved Gunnar Johansen Transport, Purhus, i godt 5 år, heraf en periode på Sverige, med leca ud og tørv retur.

I 2008 købte Ole Nielsen et kranvogntog med tilhørende kørselsopgaver af vognmand Gunnar Johansen. Dette vogntog, på nær kranen som blev flyttet over, blev givet i bytte ved Volvo Truck Center i Viborg, da Ole Nielsen købte det nye 7-akslede vogntog. 

Vognmanden har ved anskaffelsen af det nye vogntog haft fokus på at materiellet skal holde i mange år, bl.a. er hele trækket sandblæst og metalliseret, inden det er blevet malet.

Af samme grund valgte han også en FH 16 700, fordi med tiden vil motorerne blive stadig kraftigere. Og kigger vi fem år frem i tiden vil det til den tid sikkert være en meget almindelig motorstørrelse til vogntogsvægte på mere end 50 ton.

De transportopgaver, som Ole Nielsen Transport løser for RC Beton Års, foregår mest i Jylland og på Fyn. Takket være en effektiv planlægning af opgaverne fra kørselslederens side hos RC Beton, har han Ole Nielsen altid fuld udnyttelse af sin daglige køretid – lige som han kan være hjemme om natten.