23948sdkhjf

Piratangreb tager til

De somaliske pirater er igen blevet mere aktive trods en mere offensiv kurs fra de internationale flådestyrker i Adenbugten.

De somaliske pirater er igen blevet mere aktive trods en mere offensiv kurs fra de internationale flådestyrker i Adenbugten.



Det internationale handelskammer ICC's Kommision for Transport & Logistik har fordømt de somaliske piraters stadigt grovere voldsanvendelse i forbindelse med kapringen af skibe og tilfangetagelsen af gidsler. Det skete på International Transport Forum i Leipzig, hvor man samtidig opfordrede verdens regeringer til at styrke den internationale indsats for at stoppe piraternes hærgen.

Ifølge ICC, så var der 18. maj 26 kaprede skibe og 522 søfolk, der holdes som gidsler, i de somaliske piraters vold.

Samtidig angriber piraterne den internationale søtrafik længere og længere væk fra Somalias kyst, så selv farvandet ud for Indiens kyst ikke længere sikkert.

Alene i år er der registreret 128 angreb og 21 skibe og 360 søfolk blevet kapret af de somaliske pirater. Der er registreret 128 kapringsforsøg og hele 7 besætningsmedlemmer ombord på de angrebne skibe, er blevet dræbt, oplyste direktøren for ICC's maritime kontor, Pottengal Mukundan, i Leipzig.

Han anerkender, at rederierne og de internationale flådestyrker gør en seriøs indsats for at bekæmpe problemet, men trods de betydelige og kostbare anstrengelser ikke nogen tegn på at det vil bringe situationen under kontrol.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058