Nyt vejhjælps-koncept
Codan Erhverv, Dansk Autohjælp og DTL laver vejhjælpsaftale.
Codan Erhverv og DTL har siden august 2010 haft en forsikringsaftale og den udvides nu til også at omfatte vejhjælp fra Dansk Autohjælp.
Niels John Nielsen fra Codan Erhverv peger på, at mange vognmænd i dag kører rundt uden et vejhjælpsberedskab:
- Vejhjælp har ikke samme prioritet hos mange vognmænd som for eksempel forsikring, og derfor er det en fordel, at vi nu kan tilbyde de to ting samlet.
Ifølge Jens Ole Olesen fra Dansk Autohjælp har mange vognmænd under finanskrisen desuden valgt autohjælp fra – for så at betale en langt dyrere regning, når der var behov for hjælp.
Men der er en god grund til at have en vejhjælpsordning, påpeger Niels John Nielsen.
- Det handler om at have så få afbrydelser i driften som muligt. Lastbilen skal ud at køre så hurtig som muligt igen, og det er en vejhjælpsaftale med til at sikre, siger Nielsen.
Med i købetDTL-medlemmer, der har indgået forsikringsaftaler med Codan får vejhjælpsberedskabet gratis. Beredskabsgebyret er simpelthen en del af forsikringsaftalen.
Først når uheldet er ude, betales der for ydelsen og her har Flemming Nielsen fra DTL Fordelspartner sikret medlemmerne en rabat på 30 procent i forhold til Dansk Autohjælps normale priser.
- DTL-medlemmer, der vil gøre brug af ordningen skal kontakte Codan, for at lave en egentlig aftale, oplyser Flemming Nielsen.
Medlemmer, der ikke selv tager det op, kan se frem til at drøfte muligheden for vejhjælp ved den årlige forsikringsgennemgang.
Pakken også for andreCodan Erhverv og Dansk Autohjælp tilbyder også Codan Erhverv Vejhjælp til andre end DTLs medlemmer.
- Det vi har fokus på, er at folk ikke skal have penge op ad lommen, men kan gøre brug af deres vejhjælpsberedskab, siger Niels John Nielsen, der ser masser af muligheder.
- Der er rigtig mange håndværkere, sælgere, servicefirmaer eller virksomheder, der kører varer i egne lastbiler, der har brug for, at få deres biler ud at køre igen så hurtig som muligt, forklarer Niels John Nielsen.
- Med et vejhjælpsberedskab får de automatisk højere prioritet og er hurtig på gaden igen, forklarer Jens Ole Olesen.