23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Minister i lufthavnen

Transportminister Hans Christian Schmidt har mødt den nye administrerende direktør i Københavns Lufthavne, Thomas Woldbye.

Transportminister Hans Christian Schmidt har mødt den nye administrerende direktør i Københavns Lufthavne, Thomas Woldbye.

Transportminister Hans Christian Schmidt har holdt et møde med den nytiltrådte administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S. På mødet blev bl.a. spørgsmålet om at styrke lufthavnens internationale flyforbindelser drøftet. Transportministeren understregede, at det ligger ham stærkt på sinde at sikre Danmarks internationale tilgængelighed.

Ministeren og CPH kunne også med tilfredshed notere en rigtig god udvikling i forhold til Mellemøsten med direkte forbindelser til Qatar, Dubai og Bahrain.

I denne sammenhæng slog transportminister Hans Christian Schmidt fast, at indsatsen for at sikre direkte forbindelser mellem Danmark og Indien vil fortsætte. Ministeren har allerede én gang været i New Delhi for at føre samtaler med den indiske luftfartsminister og gør det gerne igen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

- Det er vigtigt for mig, at danskerne har direkte adgang til markant flere internationale destinationer over hele verden – med hyppige forbindelser til lave priser, siger transportminister Hans Christian Schmidt. Det ligger mig meget på sinde at bidrage til at sikre direkte ruter til Indien. Det vil være godt for Danmarks tilgængelighed og dermed gavne dansk erhvervsliv. Hvis jeg kan medvirke til, at Air India begynder at anvende Københavns Lufthavn i større skala, vil jeg være meget tilfreds.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096