Hvem lægger det grønne pres?
Supply Chain Management Institute og Logica har undersøgt baggrunden for bæredygtige løsninger.
Presset på logistikbranchen kommer især fra tre sider: Fra virksomhedens egen ledelse, fra lovgivningen samt fra slutkunden. Det viser undersøgelsen "Excellence in Supply Chain Sustainability".
Selv om logistikselskaber sjældent har kontakt med slutkunderne, agerer transport- og logistikbranchen ofte på samme måde som andre brancher: Bæredygtige transport- og logistikløsninger tilbydes især for at bevare kundeforhold. Men kunderne stiller også selv krav til bæredygtighed og endelig er lovgivningsmæssige forhold – såsom miljøzoner, maut mm. – med til at sætte den grønne dagsorden.