23948sdkhjf

Ledelse skal sikre bundlinjen

Det kniber med at få omsætningsfremgang til at afspejle sig i resultatet.

Det kniber med at få omsætningsfremgang til at afspejle sig i resultatet.



Når der for alvor kommer gang i hjulene igen, står danske speditions- og transportvirksomheder overfor en stor udfordring med at få omsætningsvæksten til at afspejle sig på bundlinjen.

Det viser foreløbige 2010-tal fra revisionsselskabet Deloitte, der for syvende år i træk har analyseret regnskaber fra 92 danske speditionsvirksomheder. Foreløbig har 40 af disse afleveret deres regnskab for 2010 og de viser en klar fremgang.

Fra at de 92 selskaber i 2009 havde et beskedent samlet plus på 4 millioner kroner, er bundlinjen nu vokset til ca. 135 millioner kroner. Tallene er ganget op ud fra de resultater, som de 40 virksomheder allerede har afleveret.

Anders Krainer, leder af Deloittes Transportgruppe, peger dog på, at nogle af de store transportselskaber stadig mangler at indlevere deres regnskaber, og at tallene, som blev offentliggjort på Danske Speditørers årsdag forleden, derfor kan blive mere positive.

- Men selv om der beløbsmæssigt er tale om en fremgang, der er markant bedre end 2009, så er der et stykke vej op til de foregående år, siger Anders Krainer, der derfor ikke vil betegne 2010 som et ”godt år”.

Ledelse når priser skal op

Sven Buhrkall, formand for Jyske Bank og mangeårig transportekspert, siger, at transport- og speditionsvirksomhederne har en stor udfordring i at få omsætningsfremgang til at afspejle sig på bundlinjen.

- Når konjunkturerne falder, så sker der automatisk en hurtig tilpasning af fragtrater. Men når man vil have fragtraterne op, kommer kunderne altså ikke af sig selv og beder om at få sat prisen op. Hvis fragtraterne skal op, så sker det kun ved hjælp af ledelse, påpeger Sven Buhrkall.

Læs mere i seneste nummer af Danmarks Transport-Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078