23948sdkhjf

Udlandet slår Danmark i trafiksikkerhed

Det er farligere at køre i trafikken i Danmark end i flere af vores nabolande.

Det er farligere at køre i trafikken i Danmark end i flere af vores nabolande.



I Danmark dør der i gennemsnit 68 personer i trafikken per en million indbyggere. Det er markant flere end i for eksempel England, Holland, Tyskland og Sverige, viser en opgørelse som TrygFonden og Mandag Morgen har lavet i samarbejde med EUROSTAT (EU´s statistikkontor).

Det er især den høje fart på de danske landeveje, der er skyld i den dårlige danske placering. På landevejene sker to ud af tre trafikulykker og for høj fart er skyld i en meget stor del af trafikulykkerne med dræbte og kvæstede.

Desuden har flere af de andre europæiske lande et udbygget net af stærekasser (automatisk fotokontrol) langs deres veje, hvilket får bilisterne til at overholde hastighedsgrænserne.

- I de andre europæiske lande er der større risiko for at blive taget i en kontrol blandt andet fordi de har stærekasser langs vejene, der fotograferer bilisterne, når de kører for hurtigt. Det har bilisterne respekt for og sætter farten ned. Det er en væsentlig forklaring på, at flere redder livet på vejene i udlandet end i Danmark, siger Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik, der efterlyser stærekasser i Danmark.

Hvis alle overholdt fartgrænsen på landevejene kunne der hvert år reddes 75 liv.

Som en del af den landsdækkende fartkampagne ”Mit Hjem – Din Fart?” sætter politiet i næste uge ind med fartkontrol i alle politikredse. Politiet vil især have fokus på farten på landevejene, da det er på landevejene at to ud af tre trafikdrab sker.

Trafikdræbte

Trafikdræbte opgjort per en million indbyggere (kilde: TrygFonden og Mandag Morgen):

1. Malta: 29 dræbte per en million indbyggere.

2. Holland: 41

3. England: 44

4. Sverige: 48

5. Tyskland: 55

6. Finland: 63

7. Danmark: 68

8. Frankrig: 70

9. Irland: 75

10. Spanien: 77

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062