Travlt år på vejene
Vejdirektoratets årsrapport beretter om en travlt og produktivt år.
2010 var et travlt år for Vejdirektoratet, der løste et stort antal opgaver og på mange fronter forbedrede tilstanden på det danske statsvejnet til glæde for trafikanterne. Det viser Vejdirektoratets årsrapport, der giver et overblik over de resultater, Vejdirektoratet leverede sidste år inden for sine kerneområder med at planlægge, bygge og drive statens veje.
I alt anlagde Vejdirektoratet nye motorveje og andre større veje for 2,3 milliarder kroner i 2010. Blandt de væsentligste projekter er arbejdet på Motorring 3 – udvidelsen af den vigtige motorvej vest om København – der blev åbnet for 6 spor over hele strækningen i slutningen af 2010, et år tidligere end planlagt. Hermed blev en af de største flaskehalse på statsvejene fjernet med store tidsbesparelser for pendlerne til følge.
På driftsområdet har Vejdirektoratet ansvar for 3700 kilometer vej, 42 store broer og fire tunneller.
Penge tilbageRent økonomisk er Vejdirektoratet generelt tilfreds. På de større
anlægsprojekter har der været en gunstig budgetudvikling som følge af gode licitationsresultater, projektændringer og omhyggelig projektstyring. Vejdirektoratet afsluttede således en række vejbyggerier billigere end ventet og kunne derfor levere 319 millioner kroner tilbage til Infrastrukturfonden, hvor de kan bruges til andre projekter, der skal forbedre den danske infrastruktur.