23948sdkhjf

Gældssanering til Siersbæk

Læs flere nyheder fra transport- og logistikbranchen her.

Læs flere nyheder fra transport- og logistikbranchen her.



Gældssanering til Siersbæk

Skifteretten i Kolding har den 7. april afsagt kendelse om gældssanering for Flemming Siersbæk Thomsen, Engvangen 14, Grindsted på vilkår, der betyder at usikret gæld stiftet før den 23. marts 2009 falder bort.

Flemming Siersbæk Thomsen har været ejer af Siersbæk Transport ApS, der ved dekret af Skifteretten i Kolding den 23. marts 2009 blev erklæret konkurs.

Møde i konkursbo i Hedehusene

I konkursboet Ib's Vognmandsforretning ApS, Roskildevej 408, Hedehusene, indkaldes der i henhold til konkurslovens § 131, stk. 1, til møde til prøvelse af anmeldte krav.

Mødet finder sted på kurator, advokat Jens Ellebjerg Hansens kontor, Højvangsvej 24, Glostrup, fredag den 29. april kl. 13.

Skiftesamling i Græsted

Onsdag den 4. maj kl. 13.15 holdes der skiftesamling i Retten i Helsingør, Mødelokale 12, Prøvestensvej 50, Helsingør i konkursboet J.M. Transport ApS, Tinghusevej 23, Græsted.

På samlingen forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

NB Kurer konkurs

Ved dekret af 8. april har Skifteretten i Svendborg taget NB Kurer Smba, Skolevej 25, Nyborg under konkursbehandling.

Der er i forvejen begæret tvangsopløsning den 31. januar i år og der holdes skiftesamling i Retten i Svendborg, Mødelokale D, Østre Havnevej 16 B, Svendborg, onsdag den 4. maj kl. 12.

På samlingen forventes boet sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Kurator er advokat Henning Moritzen, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Havnepladsen 3 A, 2., Det Gule Pakhus, Svendborg.

Skiftesamling i Lüthjes bo

I konkursboet Bo Michael Lüthje holdes der skiftesamling i Retten i Sønderborg, Skifteretten, mødelokale F, Stationsvej 10, Sønderborg, mandag den 9. maj kl. 13.45, hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, stk. 1, da der ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostninger.

Skyldner har drevet virksomheden Sønderborg Lager Hotel, v/Bo Michael Lüthje, Skovbyvej 50, Lebølgård, Sydals.

Imperial kører mod opløsning

Anmodning om opløsning af selskabet Imperial Crown Transport ApS, Bøgetvej 24, Utterslev, Horslunde jf. selskabslovens § 225 er den 13. april sendt til skifteretten i Nykøbing Falster.

Holdingselskab nedsætter kapitalen

Ved Rask Lund Holding ApS, Spurvevej 1, Nørresundby er vedtægter den 11. april blevet ændret, og en kapitalnedsættelse, der er besluttet den 28.decemebr sidste år, er gennemført.

Kapitalen i selskabet udgør herefter 80.000 kr.

To bestyrelsesmedlemmer udtræder i Hanstholm

Ved selskaberne TF Cargo A/S og TF Cargo Hanstholm A/S, Kai Lindbergs Gade 200, Hanstholm er Svein Olaf Olsen, den 11. april og Poul Røge, den 12. april udtrådt af selskabernes bestyrelse.

Fusion i Cargo Flex selskaber

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget fusionsplan for den påtænkte fusion mellem Cargo Flex A/S, som det fortsættende selskab og Cargo Flex Syd A/S og Cargo Flex A/S som ophørende selskaber.

Direktørskifte ved MLJ

Michael Lykke Jespersen er den 12. april udtrådt af direktionen ved MLJ Transport ApS, der samtidig har fået ændret vedtægterne og er flyttet til c/o Tommy Lindgren, Tåstrup Møllevej 4, Holbæk.

Tommy Lindgren, Tåstrup Møllevej 4A, Holbæk er samme dag indtrådt i selskabets direktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078