Transport 2011: Tilfredshed trods færre besøgende
17.520 besøgende ved transportmessen i MCH Messecenter Herning.
Transportmessen i Herning, der lukkede lørdag, har været en positiv markering for en branche,
der tror på bedre tider efter den økonomiske krise og nu igen tør at investere. Sådan lød meldingen fra MCH Messecenter Herning efter fire messedage.
17.520 gæster så nærmere på de 260 udstillere. Det er væsentlig færre besøgende end på messen i 2007, da der var omkring 28.000 gæster. Især de første tre dage var besøgstallene lave. Det er ikke udsædvanligt med en stille start om onsdagen (2200), men torsdag/fredag var til gengæld usædvanligt stille med 3600 om torsdagen – og overraskende færre om fredagen (3200).
Alligevel er der positive meldinger fra lastbilimportørerne Volvo Lastvogne
Danmark, Scania Danmark, MAN Last og Bus, Renault Trucks Danmark, Iveco Scandinavian
Operations og Mercedes-Benz Danmark.
- Man kan ikke sammenligne denne messe med den, der var før krisen. Når man ser på, hvordan
branchen har haft det de seneste år, er besøgstallet på Transport 2011 tilfredsstillende. De besøgende, der har været på Transport 2011, har været de rigtige beslutningstagere, fortæller
Gunni Mikkelsen, der er formand for Lastbilimportørerne og administrerende direktør for Iveco
Scandinavian Operations.
Samtlige lastbilimportører fortæller, at de har flere afsluttede handler og interessante mødeaftaler
med i hjem i kufferten fra Transport 2011.
Tilfredse udstillereOgså hos flertallet af de 37 IT-udstillere er der glade miner ovenpå messen.
- Transport 2011 har været en rigtig god messe for os, og vi tager over 200 mødebookinger med
hjem. Så vi betragter det som en succes, fortæller Charlotte Schönemann-Paul, account manager
hos TomTom Business Solutions.
Selv om også arrangørerne sikkert gerne ville have haft flere besøgende, var det en tilfreds projektchef, der rundede messen af.
- Transport 2011 har været en vellykket messe med 260 udstillere, der virkelig har gjort meget ud
af at give deres kunder en god oplevelse. Messen er nyudviklet med fem spændende
fokusområder, så jeg er overbevist om, at de besøgende har fået masser af inspiration med hjem,
siger Henriette Træholt fra MCH Messecenter Herning.