23948sdkhjf

Regeringen undersøger kontrol med partikelfiltre

Afsløring af flere lastbil- og buschaufførers snyd med partikelfiltre får regering til at iværksætte undersøgelse.

Afsløring af flere lastbil- og buschaufførers snyd med partikelfiltre får regering til at iværksætte undersøgelse.



Det skriver Altinget.dk.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) og miljøminister Karen Ellemann (V) fastslog på et samråd i Folketingets miljøudvalg torsdag, at det er ”helt uacceptabelt, hvis tunge køretøjer med et defekt partikelfilter uden videre passerer et myndighedssyn og kører i miljøzonerne”.

Samrådet var indkaldt af Benny Engelbrecht (S) efter, at TV2-programmet Operation X i marts kunne afsløre, at miljøgodkendte busser og lastbiler udleder skyhøje mængder af ultrafine og stærkt sundhedsskadelige partikler. En afsløring, der både overraskede og ærgrede begge ministre:

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde været det her foruden. Men jeg er glad for, at det nu er kommet frem, så vi kan komme til bunds i det her, siger Hans Christian Schmidt.

Regeringen har derfor iværksat en undersøgelse, hvor Miljø- og Trafikstyrelsen inden sommerferien skal revidere den nuværende målemetode og kortlægge, hvordan en række andre EU-lande med miljøzoner varetager den løbende kontrol med partikelfiltre, skriver Altinget.

- Vi har længe forsøgt at få regeringen til at sikre en ordentlig håndhævelse af miljøzonerne, og på et samråd tilbage i september lovede miljøministeren at undersøge, i hvilken udstrækning reglerne overholdes, men der er ikke sket noget, sagde Benny Engelbrecht, der ser frem til den kommende undersøgelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062