Ny uddannelse i transport og logistik
Første hold fra transportens fælles lederuddannelse er klar til at få overrakt eksamensbeviser på tirsdag.
Det første hold på Århus Købmandsskole har nu bestået den afsluttende eksamen på en helt ny lederuddannelse i transport og logistik. Det er en praktisk orienteret efteruddannelse for planlæggere og administrative medarbejdere i vognmandsvirksomheder og hos speditører og transportkøbere.
Uddannelsen er blevet til i et tæt samarbejde mellem International Transport Danmark (ITD), Danske Speditører og Århus Købmandsskole.
Pionerholdet på uddannelsen har siden august 2010 fået undervisning hver anden tirsdag på Århus Købmandsskole.
- Det er en lederuddannelse for praktikere, og den har manglet i lang tid, siger uddannelsesleder Anders Jessen, ITD. Uddannelsen er blevet til i et unikt samarbejde mellem ITD, Danske Speditører og Århus Købmandsskole. Formålet har været at arbejde på tværs af vogn-mandsvirksomheder, speditører og transportkøbere for at give de kommende ledere en bredere indgangsvinkel til transport og logistik.
- Det har vist sig, at deltagerne har lært rigtig meget af hinanden, og de ønsker selv at fortsætte erfaringsudvekslingen i et uformelt netværk, fortæller Anders Jessen.
Talenter hædretPionerholdet på lederuddannelsen får lejlighed til at mødes til flere fælles oplevelser. De blev på ITD’s generalforsamling i marts tildelt FDE Fondens Talentpris 2011 på 50.000 kr. Pengene er øremærket til en faglig studietur.
- I arrangørgruppen er vi meget glade for de positive resultater for det første hold”, siger Anders Jessen. Det er lykkede at give en gruppe af fremtidens ledere i transport og logistik et bedre fagligt grundlag med udgangspunkt i deltagernes egne praktiske erfaringer.
Der er allerede nu åbnet for tilmelding til det næste hold på lederuddannelsen i transport og logistik fra august 2011 på Århus Købmandsskole.
Den 12. april 2011 overrækker Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen eksamensbeviserne til de 18 deltagere ved en ceremoni på Århus Købmandsskole.