73 procent af tyskerne er imod modulvogntog
Lobbyen mod de lange lastbiler har succes med deres skræmmekampagne.
En Forsa-undersøgelse i Tyskland viser, at der er stor modstand mod indførelsen af modulvogntog på det offentlige vejnet. Næsten tre ud af fire tyskere (73 procent) er imod de 25,25 meter lange lastbiler, mens kun 18 procent går ind for modulvogntog.
Tyskerne frygter især en øget ulykkes-risiko på grund af lastbilernes størrelse og længde, ligesom de tror, at vej-ændringerne bliver for omkostningskrævende.
Tyskerne bløder dog lidt mere op, når det gælder det kommende forsøg med modulvogntog. Det går 31 procent ind for, mens 67 procent er imod. Blandt kvinder er modstanden mod forsøget størst (71 procent) og det samme gælder personer over 60 år (84 procent).
Resultatet får modstanderne af modulvogntog til at kræve de tyske politikere til at droppe planerne om feltforsøget, der skal begynde til sommer.