23948sdkhjf

Transport 2011: Verdenspremiere og motorvej

Så er transportmessen i MCH Messecenter Herning i gang.

Så er transportmessen i MCH Messecenter Herning i gang.



260 udstillere er klar til at byde hele transportbranchen indenfor i MCH's messehaller de næste fire

dage, hvor Transport 2011 løber af stablen.

Messen blev åbnet af transportminister Hans Christian Schmidt, der gav udtryk for, at Transport 2011 er en ”enestående mulighed for branchen at komme i dialog” med politikere og kunder. Han understregede behovet for en velfungerende og effektiv transportbranche og fremhævede behovet for videndeling og innovation, for at bevare konkurrencedygtigheden.

- Selv om den økonomiske krise ikke er afblæst endnu, synes jeg, at Transportmessen er et tegn på, at vi går mod mere positive tider, sagde transportminister Hans Christian Schmidt, der benyttede lejligheden til en hurtig rundtur i messehallerne, inden han måtte hjem til den politiske dagligdag på Christiansborg.

Motorvej i hallen

Under messen omdannes Hal E til en motorvejsstrækning inklusiv rasteplads og med byliv i

horisonten. Det sker for at markere Mercedes-Benz' 125 års jubilæum.

Alt fra lys til lyd i hallen følger døgnets 24 timer, som dog er kogt ned til to timer, forklarer leder af

MCH Ide og Design, Charlotte Hedegaard:

- Vi har optaget video fra en motorvej og ud over en by i et døgn og kogt det ned til et par timer.

Når det er aften i hallen vil gadelysene være tændt i byen og motorvejen være mørklagt, og når

dagen starter forfra kan man høre de typiske morgenlyde såsom fugle. Det er meget autentisk og

meget anderledes end det vi tidligere har lavet, fortæller Charlotte Hedegaard.

Ren verdenspremiere

En af de i alt 133 forskellige nyheder der kan opleves på messen, er Scania Danmarks

verdenspremiere på fremtidens motor, Euro 6.

Euro 6 er Europas reneste motor og udleder 20 procent færre dieselpartikler og Nox'er end den

nuværende Euro 5. Den reneste motortype bliver først lovpligtig fra januar 2014, men kan altså

opleves for første gang nogensinde på Transport 2011.

Masser af lastbil-premierer

På standen hos IVECO Scandinavian Operations kan de besøgende opleve Nordisk premiere på

fremtidsbilen Iveco Glider, der er energineutral og blandt andet drives af solceller.

MAN Last og Bus A/S viser rundt i en ny lastbiltype, som beskrives som en miljøvenlig

"omkostningsdræber". Lastbilen MAN TGX EfficientLine har Danmarkspremiere på messen.

Hos Volvo Lastvogne Danmark er der også Danmarkspremiere. Her kan Volvo FM DUAL FUEL, der kører på gas og diesel og dermed også hører ind under den miljørigtige kategori, opleves.

Renault Trucks Danmark byder de besøgende ind og lader dem blandt andet se nærmere på Årets

Varebil anno 2011 og en demonstrationsmodel af en truck-racer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063