Egne veje: Sø- og Handelsretten giver russisk reder medhold i, at ophævelse af samarbejde med dansk shippingfirma var berettiget.

Sø- og Handelsretten har afsagt en dom i et opgør mellem to russiske rederier og et dansk shipping-firma. Sagen tog sit udspring i 1991, hvor en dansk shippingvirksomhed ansatte en befragter, der medbragte et dengang statsejet russisk rederi som kunde; et kundeforhold, der fortsatte gennem de følgende år, bl.a. med befragtning og kommerciel management, navnlig i form af befragtning og kreering af laster til det netop i 1991 nyåbnede Avedøre Værk.

Fra 1995 startede den tidligere direktør i det russiske selskab sin egen virksomhed i form af et par rederier og det danske shippingfirma, hvor befragteren var ansat, bistod nu yderligere de russiske rederier med finansiering med anskaffelsen af skibe.

Tilbagebetalingen af lån og andre omkostninger foregik over skibenes drift, idet indtægterne fra skibene blev betalt til det danske shippingfirma, der heri modregnede rente, afdrag og udgifter til den kommercielle drift. Primo 2008 stod de russiske rederier for mere end 90 procent af omsætningen i det danske shippingfirma.

Den 16. januar 2008 blev der hos det danske shippingfirmas mangeårige revisor holdt et møde mellem ejeren og befragteren, der var bistået af sin advokat, om spørgsmålet om befragterens indtræden som medejer af det danske shippingfirma.

Mødet endt mere eller mindre kaotisk, og befragteren, der mente sig bortvist fra sin stilling, forlod samme dag det danske shippingfirma og stiftede den 28. januar 2008 et holdingselskab, der den 29. januar 2008 igen stiftede et nyt dansk befragtningsfirma.

Allerede den 31. januar 2008 skrev direktøren for de russiske rederier til den danske shippingvirksomhed, at han var nødt til at bringe samarbejdet til ophør, da befragteren nu ikke længere var ansat i den danske virksomhed, og umiddelbart efter ville samtlige opgaver med befragtning og kommerciel management flytte til befragterens nye virksomhed.

Befragterens opsigelse blev i øvrigt ligeledes 31. januar 2008 fulgt op med en opsigelse fra en kollega, som arbejdede som operatør og som 1. marts blev ansat i det nye befragtningsselskab.

På et tidspunkt, hvor de russiske rederier rykkede det danske shippingfirma for fragtindtægter for 2007 og 2008, fremsatte det danske shippingfirma et modkrav på erstatning, fordi rederierne efter shippingfirmaets opfattelse uberettigede havde annulleret parternes samarbejde og krævede derfor 1,5 million kr. i erstatning.

Et af de vidner, som blev afhørt i Sø- og Handelsretten, var den advokat, som befragteren havde rettet henvisning til på et tidspunkt, hvor det var meningen, at han skulle købe sig ind i den danske shippingvirksomhed.

I den forbindelse var der allerede afholdt et møde i december 2007 hos direktøren i shippingvirksomheden, og direktøren var ifølge advokaten slet ikke interesseret i shippingbranchen, som han heller ikke var opdateret om, hvorimod et galleri, som han drev ved siden af, havde hans store interesse.

Da mødet den 16. januar 2008 skulle afholdes, havde revisoren for shippingfirmaet fremsendt et oplæg, der gik på, at befragteren skulle købe sig ind i et nyt selskab, hvor både shipping- og galleridelen skulle samles, og meningen med dette var, at den overskudsgivende shippingdel skulle være med til at dække underskuddet i galleriet, der gav underskud.

Revisoren var angiveligt blevet så ophidset over dette forslag, at han havde smidt advokat og klient ud af sine lokaler, og meddelte advokatens klient, befragteren, at ”hvis det skal være på den måde, så skal du ikke møde i morgen. Aflever dine nøgler!”

Resultatet blev, at befragteren stod uden arbejde og herefter stiftede sine egne selskaber.

Det danske shippingfirma anlagde i øvrigt efterfølgende to forbudssager og en erstatningssag mod befragteren og disse sager, der ikke havde noget at gøre med de russiske rederier, blev senere forligt.

Sø- og Handelsrettens holdning til det fremsatte erstatningskrav var, at der ikke var indgået nogen skriftlig kontrakt mellem de russiske rederier og det danske shippingfirma.

Derimod lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at den danske befragter i forbindelse med sin ansættelse som befragter hos en tidligere arbejdsgiver havde haft et indgående samarbejde med direktøren i de russiske rederier om befragtning af netop russiske skibe, og at han fortsatte sit arbejde med befragtning og kommerciel management, da han blev ansat i det danske shippingfirma, og at dette skete efter hans eget koncept med befragtning og klarering af laster til det da nyåbnede Avedøre Værk i 1991.

Sø- og Handelsretten fastslog endvidere, at de russiske rederier således gennem årene havde benyttet netop det særlige kendskab til det efter rettens opfattelse meget specielle forretningsområde, som befragteren havde opnået, og som efter de sagkyndige medlemmer af Sø- og Handelsrettens vurdering – en vurdering, som retsformanden (den juridiske dommer) tiltrådte – måtte antages såvel ved fratrædelsen i 2008 som i fremtiden at have afgørende betydning for driften af de russiske rederier.

Der var under sagen ikke enighed om, hvorvidt befragteren var blevet bortvist ved afslutningen af mødet den 16. januar 2008 hos revisoren, men retten fandt det efter navnlig en forklaring afgivet af en advokat, der deltog i mødet, bevist, at der havde været tale om en bortvisning – et synspunkt, som retten endvidere støttede på det forhold, at direktøren i det danske shippingfirma efterfølgende ikke havde taget afstand fra synspunktet om, at der rent faktisk var tale om bortvisning.

Retten lagde endvidere vægt på en forklaring afgivet af direktøren i det danske shippingfirma, der selv var af den opfattelse, at hans firma ikke ville være i stand til at forestå den nødvendige befragtning og kommercielle management af de russiske rederiers skibe, idet han efterhånden havde været meget længe væk fra denne form for virksomhed, og idet der var tale om et meget specielt befragtningsområde.

Retten lagde i den forbindelse vægt på, at direktøren efter mødet den 16. januar 2009 blev i Spanien, hvor han havde et hus og lod den medarbejder, som senere fulgte med befragteren til hans nye firma - og som i øvrigt var operatør og slet ikke befragter og som heller ikke efter sin egen forklaring i retten var i stand til at udføre det arbejde, som befragtning af kommerciel management af rederiernes skibe indebar - passe kontoret i den danske shippingvirksomhed sammen med en bogholder.

Retten fastslog herefter, at idet det var af afgørende betydning for rederiernes fortsatte drift, at befragteren med sit særlige kendskab til dette meget specielle forretningsområde fortsat stod for befragtning og kommerciel management af rederiernes skibe, da fandt retten, at rederierne under de foreliggende omstændigheder, hvor det danske shippingfirma havde bortvist befragteren uden at forsøge at få ham tilbage til arbejdet - og uden at gøre forsøget på at sætte en lige så ”capable” mand i hans sted - var berettiget til at bringe samarbejdet med shippingfirmaet til ophør. Og til at bede befragteren fortsat at sørge for befragtning og kommerciel management af rederiernes skibe.

Retten lagde samtidig vægt på, at der ikke forelå nogen aftale mellem rederierne i Rusland og det danske shippingfirma om, at sidstnævnte skulle have eneret til at anvise fragt til rederierne og der var heller ikke efter bevisførelsen holdepunkter for, at rederierne aktivt skulle have medvirket til at befragteren efterfølgende startede sin egen virksomhed forud for sin bortvisning.

Med disse forskellige betragtninger frifandt Sø- og Handelsretten de russiske rederier fra det fremsatte modkrav på 1,5 million kr. og resultatet blev således, at det danske shippingfirma skulle betale den skyldige fragt på godt 680.000 kr. og en hel del omkostninger.