Sundhedstjek hos Laursen
Frode Laursens 480 medarbejdere får et gratis og anonymt sundhedstjek i arbejdstiden.
Projektet er kommet i stand som et samarbejde mellem 3F og Frode Laursen. Og fællestillidsmand
Steffen Larsen er godt tilfreds med både aftalen og tilslutningen.
- Vi har at gøre med en gruppe, der – mere end mange andre på arbejdsmarkedet - bliver nedslidte
og er i risiko for livsstilssygdomme. Derfor er det glædelig at aftalen er kommet i stand, og at der er
så stor opbakning om den, siger Steffen Larsen. Især har det været vigtigt for kollegerne, at det foregik i arbejdstiden og at tjekket var anonymt, så resultaterne ikke kunne spores tilbage til den enkelte medarbejder.
Den samlede sundhedDet var en forudsætning for ledelsen i Frode Laursen at alle – og ikke kun de organiserede i 3F – fik
mulighed for et sundhedstjek, for at gå ind i samarbejdet.
- Det er vigtigt for os at sætte fokus på sundheden i hele virksomheden for alle medarbejdergrupper, siger adm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S, der efterfølgende får en rapport over den
samlede sundhedstilstand i virksomheden.
- Resultaterne giver os et overordnet billede af medarbejdernes helbred og trivsel, som vi og
medarbejderne, så kan gøre noget ved, hvis det viser sig at være nødvendigt.
Uddannet i sundhed og trivselI forbindelse med projektet er der nedsat en gruppe, som også fremadrettet har til opgave at sætte
fokus på sundheden hos Frode Laursen, blandt andet med udgangspunkt i den rapport, der beskriver
virksomhedens ”samlede sundhedstilstand”.
To af projektgruppens medlemmer er i samarbejde med 3F blevet uddannet i arbejdet med sundhed og trivsel på arbejdspladsen.
- Vi vil også udnytte, at vores kolleger i forbindelse med sundhedstjekket bliver bevidste om sundheden i deres egen hverdag. Og vores opgave er at lytte til kollegerne og være med til at
forbedre vilkårene for alle uanset om deres hverdag er bag et rat, en palleløfter eller et skrivebord,
siger Ole Munk fra Frode Laursens HR-afdeling.
Også svenskere tjekkesDet er i første omgang Frode Laursens danske medarbejdere, der har fået tilbuddet om et gratis
sundhedstjek. Næste skridt bliver et lignende tilbud til virksomhedens medarbejdere i Sverige. For
begge lande gælder det, at sundhedstjekket gentages i 2012, så det kan måles om eventuelle tiltag i
virksomheden har effekt. Ligesom medarbejderne kan gøre status på deres individuelle
sundhedsmål.