Efteruddannelse på udenvældsk
TUC er klar med den lovpligtige efteruddannelse af lastvognschauffører på tysk og engelsk.
Transporterhvervet har gennem længere tid efterspurgt den lovpligtige EU-efteruddannelse på andre sprog end dansk. TUC A/S har nu fulgt opfordringen fra TUR og tilbyder nu på en række af skolerne i TUC DK-samarbejdet den lovpligtige efteruddannelse på henholdsvis tysk og engelsk.
- Det er TUC’s motto – at være kundedrevet i alt hvad vi gør – altså er det kunderne der bestemmer. Derfor har vi også lyttet til en opfordring fra TUR og de danske vognmænd med udenlandske chauffører – og forstået – at der er et ønske om de samme uddannelser til de udenlandske chauffører, men på engelsk og tysk, siger adm. direktør Kåre Jakobsen fra TUC A/S.
I praksis så udbydes den lovpligtige efteruddannelse nu på engelsk og tysk på følgende skoler i TUC DK:
TUC Syd A/S i Vejen, afholder kurset på tysk i uge 23, Vestjysk Storvognsskole i Brabrand afholder kursus på tysk i uge 33, Strandens UddannelsesCenter i Ishøj afholder kursus på engelsk i uge 25, og TUC A/S i Brøndby afholder kursus på engelsk i uge 34.