23948sdkhjf

Tre nye brandbiler på en gang

Tripel-levering til Brand og Redning Djursland.

Tripel-levering til Brand og Redning Djursland.



En autosprøjte, en tanksprøjte og en vandtankvogn alle tre bygget op på Volvo chassiser blev i går leveret på en gang til Brand og Redning Djursland, hvor to af vognene er tilknyttet brandstationen i Hornslet og en er tilknyttet brandstationen i Rønde.

De nye brandbiler er alle bygget op ved Ziegler Brandweertechniek bv, Holland gennem GKV Brandmateriel, Gråsten Karosseriværksted ApS, Gråsten.

Alle tre Volvo chassiser er af typen FM 330 4x2, der er udstyret med Volvos 11 liters motor i en Euro 5 udgave, samt I-Shift transmission med kickdownfunktion, oliekøler på gearkassen og motorkraftudtag til direkte drift af pumpen. Ziegler har monteret en elektronisk kobling, sådan at pumpen ikke kører med hele tiden, når motoren er i gang.

To af de nye brandbiler er udstyret med Volvo Crewcab mens den sidste er med en kort Volvo daghytte.

Brand og Redning Djursland overtog brandslukningen i Hornslet og Rønde ved indgangen til 2011 og har klaret sig med midlertidige løsninger indtil de nye køretøjer blev leveret.

Korpset har brandstationer i Allingåbro, Ebeltoft, Fjellerup, Grenå, Hornslet, Knebel, Kolind og Rønde, samt en på Anholt.

De tre Volvo chassiser er leveret af Volvo Truck Center Aarhus, hvor lastvognssælger Lars Sørensen har stået for salget, mens Flemming Gadfelt fra GKV Brandmateriel, Aars har stået for salget af de komplette opbygninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047