EU-Kommissionens længe ventede transport-hvidbog får ros – men også ris, for at sætte mål uden realistiske forslag til, hvordan de nås.

Hvidbogen – der afløser en godt 10 år gammel forgænger – opsætter mål for EU’s transportpolitik frem til 2020, og på en række punkter forsøger Kommissionen at tegne pejlermærker helt frem til 2050.

Den danske transportminister, Hans Christian Schmidt (V), glæder sig først og fremmest over, at hvidbogen erkender transportsektorens betydning som samfundsøkonomisk vækstmotor.

- Den nye hvidbog understreger netop, at vi i EU har behov for en konkurrencedygtig og effektiv transportsektor, som kan bidrage til væksten i hele regionen. Samtidig skal vi arbejde med miljødimensionen. Det kræver gode fælles regler i EU, der kan sikre fair konkurrencevilkår mellem landene. Men vi skal samtidig gøre os det helt klart, at EU som helhed skal være en effektiv og konkurrencedygtig region i den globale økonomi, siger Hans Chr. Schmidt.

- Hvis jeg skal nævne et konkret initiativ i hvidbogen, som jeg er ekstra glad for, så er det, at Kommissionen vil tilrette reglerne på modulvogntogsområdet. Det vil være af stor værdi miljømæssigt, trængselsmæssigt og omkostningsmæssigt, hvis man kan køre på tværs af landegrænser med modulvogntog, slutter transportminister Hans Chr. Schmidt.

I DI Transport glæder man sig også over hvidbogens erkendelse af transportsektorens helt afgørende bidrag til den europæiske økonomi.

- EU-Kommissionen slår fast, at begrænsning af transport er ikke en mulighed, fordi mobilitet er så afgørende for Europa. Vi skal i stedet transportere os klogere og få alternative drivmidler ind i transportsektoren. Men det er en stor omstilling, der tager tid, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.

Han peger på, at transport og infrastruktur er en væsentlig forudsætning for fremtidens vækst i Europa og i særdeleshed også for Danmark, der er afhængige af, at vi har de bedst mulige forudsætninger for samhandel og eksport.

I hvidbogen peger Kommissionen bl.a. på, at der skal satses mere på jernbanen, der skal forbedres og udbygges for at håndtere både pendlere og en stærkt stigende godstransport i EU.

- Der er ingen tvivl om, at jernbanen og højhastighedstog kommer til at spille en større rolle i Europa. Ikke mindst fordi væksten i vejtransport vil øge presset på infrastrukturen. Men vi bliver også nødt til at forbedre mobiliteten ved at få bedre sammenhæng mellem transportformerne og opprioritere adgangen fra både vej og bane til knudepunkter som havne og lufthavne, fastslår branchedirektøren.

Når det gælder de langsigtede mål, så ligger EU-Kommissionen op til en reduktion af transportsektorens CO2-udledning med hele 60 procent frem til 2050. Det skal oven i købet måles i forhold til transportens CO2-udledning i 1990. Det betyder, blandt andet at kommissionen mener, at halvdelen af alle biler skal køre på vedvarende energi om 20 år. Konventionelle benzin- og dieselmotorer skal være helt udfaset i 2050.

Her advarer DI Transport danske politikere mod dansk enegang.

- Reduktion af CO2-udledningen fra transportsektoren er ikke noget vi kan eller skal løse isoleret i Danmark. Det håndteres bedst på EU-niveau, hvor man kan stille krav til bilproducenter, brændstof og den grænseoverskridende transport, siger Michael Svane.

I Dansk Transport & Logistik er man nok principielt enige i hvidbogens overordnede målsætninger, men vognmandsorganisationen savner konkrete og realistiske bud på, hvordan man skal nå målene på godsområdet.

- Kommissionen taler om at udvikle og modernisere infrastrukturen for i alt 13.500 milliarder danske kroner frem til 2030. Vi skal levere mere på en mere effektiv måde, og det gør DTLs medlemmer gerne, hvis vi får den nødvendige støtte og opbakning. Målet, om at godset over lange afstande ikke kun skal transporteres med lastbil, men i kombination med tog og skib, er sådan set fornuftigt, men Kommissionen kommer ikke med forslag til, hvordan det skal ske. Så længe godstogene har store problemer med at kunne operere effektivt og problemfrit over grænserne og i konkurrence med passagertog, vil godset blive transporteret med lastbil, siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Han fraråder skarpt EU mod at favorisere bestemte transportformer, fordi det vil skævvride konkurrencen og dermed reelt risikere at reducere effektiviteten i transportsektoren. Noget, der i sidste ende kan skade miljøet.

- EU skal ikke beslutte, om tog eller lastbil er bedst. EU skal udvikle alle transportformer til at blive renere og bedre. Så kan man frit vælge mellem alternativerne.

DTL er især kritisk over for EU-Kommissionens planer om at lade vejbenyttelsesafgifter finansiere den nødvendige udvikling af infrastrukturen.

- Kommissionens planer lægger op til, at vognmændene via vejafgifter og miljøafgifter skal finansiere udviklingen af infrastrukturen for både vej og bane. Hvis den plan føres ud i livet, får vi ikke øget mobiliteten i EU, og det vil gå ud over både væksten og beskæftigelsen. Vejtransporten er ikke en uudtømmelig finansieringskilde, fastslår Østergaard, der slutter.

- DTLs forslag er, at vi skal have gang i de konkrete initiativer her og nu, mens vi arbejder på de langsigtede mål 40 år ude i tiden. Kommissionen kunne fx sikre bedre udnyttelse af modulvogntog, som kan give EU en hurtig og effektiv reduktion af CO2-udslippet. Imens kan man så arbejde på de langsigtede mål.

Anne E. Jensen, der er medlem af Europaparlamentet for Venstre, er enig i EU-Kommissionens krav om at transportsektoren skal bidrage til en mere bæredygtig udvikling – specielt af hensyn til det globale klima. Det mener hun også, skal ske ved at flytte mere transportarbejde over på skib og tog.

Men hun fastslår, at hverken sø eller jernbane klarer opgaven alene.

- En del af svaret på den udfordring klimamålene giver, er at satse på tog og søtransport. Men vejtransporten står for 46 pct. af al transport i EU og over 80 pct af landtransporten. Derfor skal vejtransporten tænkes ind i en bæredygtig strategi. Vi skal sikre bæredygtige løsninger for vejtransporten, og det kan fx gøres ved brug af modulvogntog. Intelligente transportsystemer (ITS) vil også kunne bidrage til en effektiv, sikker og miljøvenlig transport, udtaler Anne E. Jensen.