23948sdkhjf

ITD: Bedre kontroller

Mangelfuld kontrol frister svage sjæle, mener ITD-formand Mogens Therkelsen.

Mangelfuld kontrol frister svage sjæle, mener ITD-formand Mogens Therkelsen.



ITD har i løbet af året været ude og bakke op omkring initiativer, hvor man i langt højere grad ser på, hvordan andre lande kontrollerer branchen. I Tyskland har de for eksempel en meget effektiv BAG-styrke, som kontrollerer forholdene på det tyske vejnet.

- For ITD er det ikke afgørende i hvilket regi, denne specielenhed skal være – hos politiet eller hos Trafikstyrelsen. Det afgørende for os er, at området bliver kraftigt opprioriteret, således at et effektivt personale kan sikre en optimal kontrolindsats af de gældende regler og reguleringer, sagde ITD-formand Mogens Therkelsen på ITD’s generalforsamling lørdag i Padborg.

Han mener det er glædeligt, at transportminister Hans Chr. Schmidt og justitsminister Lars Barfoed netop har udsendt et fælles budskab om øget kontrol på det danske vejnet.

- Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi fra ITD’s side gerne vil være behjælpelige med at få elimineret de ulovligheder, der foregår. Vi er dog bekymret over, at pressen i nogle tilfælde bliver udstyret med halve informationer, og at de overtrædelsesstatistikker, der meldes ud, i mange tilfælde er mangelfulde og ikke er brugbare til at finde ud af, hvad de egentlige problemstillinger er, siger Therkelsen, der opfordrer politiet og andre myndigheder til i samarbejde med branchen at få udarbejdet noget statistisk materiale, der er egnet til en egentlig indsats fra vores side.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078