Sejr for norsk vognmandsforening
Nye regler for dokumentation af cabotagekørsel i høring.
Nu er der regler på vej i Norge der giver mulighed for en effektiv kontrol af udenlandske vognmænds cabotagekørsel.
- Samferdselsministeren og departementet fortjener ros, sådan siger NLFs (Norsk Lastbileier Forening) juridiske direktør, Robert Aksnes. Departementet har gjort noget ved den uholdbare situation, der er opstået efter at det er blevet klarlagt at EUs regler på området er blevet forsinkede.
NLF har arbejdet hårdt for at få fastlagt regler som gør en effektiv kontrol mulig. Og nu har Samferdselsdepartementet sendt et høringsforslag ud om international transport, med svarfrist til den 12. april. Den korte høringsfrist viser ifølge NLF, at ”ministeriet har forstået at dette er vigtigt og at det haster med afklaring for det norske transporterhverv”.
Effektiv kontrolForslaget til ændring af reglerne indeholder ikke nogen reelle ændringer, når det gælder adgangen til at udføre cabotagetransporter i Norge, siger Aksnes.
Ændringen gør det imidlertid muligt at gennemfører en mere effektiv kontrol, ved at udenlandske transportører må bevise at de opfylder de gældende reglerne. Det skal ske ved at fremlægge dokumentation for såvel den internationale transport som cabotagetransporten.
Det vil åbne døren for en effektiv kontrol af cabotagekørsel, vurderer NLF.
Ændringer i reglerne medfører også at kunderne får en pligt til at forvisse sig om, at den udenlandske transportør opfylder de gældende regler på området.