23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

AMU-besparelse truer lastbilsimulatorer

Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU) søger nye veje for simulatortræning af lastvognschauffører på grund af de nye AMU-regler.

Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU) søger nye veje for simulatortræning af lastvognschauffører på grund af de nye AMU-regler.

Søgningen til lastvogns- og bussimulatorerne på TSU Simulatorcenter er dykket kraftigt efter årsskiftet, hvor de nye AMU-regler trådte i kraft. Det betød nemlig et farvel til det offentlige uddannelsestilskud, der hidtil har betalt for broderparten af omkostningerne ved AMU-uddannelserne på transportområdet.

Dermed står den succesfulde indførelse af et moderne træningsredskab i uddannelsen af lastvogns- og buschauffører over for en alvorlig udfordring.

Transportsektorens uddannelsesfond anskaffede den første lastvognssimulator i 2002, der senere blev suppleret med yderligere tre lastvogns- og en enkelt bus-simulator, der blev drevet af TSU Simulatorcenter A/S med betydelig succes – ikke mindst efter indførelsen af den lovpligtige efteruddannelse af bus- og lastbilchauffører blev indført i september 2009.

Alene i 2010 tog omkring 3000 erhvervschauffører en lærerig tur bag rattet i de avancerede simulatorer, hvilket ifølge Transportsektorens Uddannelsesfond omtrent svarer til fuldt belagt.

Da behovet derfor tydeligvis er til stede, er TSU’s bestyrelse gået i gang med at søge nye veje for, hvordan simulatorer fortsat kan bidrage til at løfte niveauet i chaufføruddannelserne.

”Sonderingerne omfatter i første omgang henvendelse til relevante myndigheder, men også på sigt en undersøgelse af muligheder for et samarbejde med transportskoler rundt om i landet om placering af simulatorerne på udvalgte skoler.

Bestyrelsen forventer, at disse sonderinger kan konkretiseres inden sommerferien, og det er forventningen at TSU Simulatorcenter A/S afvikles i det nuværende regi i sammenhæng med udmøntningen af de konkrete sonderinger”, skriver TSU i en pressemeddelelse.

Transportsektorens Uddannelsesfond agter fortsat at spille en rolle for den fremtidige udvikling af transportuddannelserne, men med nye metoder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094