Nu var de fleste lige kommet sig over finanskrisen, så sendte uroen i Nordafrika brændstofpriserne i vejret.

Og knap havde vi set frem til en mulig løsning i Libyen, før et jordskælv rystede først Japan og dernæst verdens aktiemarkeder.

Der er ingenting, den enkelte virksomhed kan gøre for at forhindre den slags verdensomspændende kriser og katastrofer. Nogle gange er der så småt optræk til dem og man kan nå at krybe i sikkerhed. Andre gange kommer de som lyn fra en klar himmel – voldsomt og uden varsel.

Én ting er sikkert. Den næste krise eller katastrofe står udenfor døren klar til at banke på – eller sparke døren ind og give os alle sammen en forskrækkelse.

Når vi ikke kan forhindre disse kriser og katastrofer, kan vi så lære noget af dem? Ja.

Som udgangspunkt skal man være indstillet på, at freden i dag ikke varer så længe som i ”gamle dage”. Dengang man lavede ti-års-planer og udviklingen gik stille og roligt.

Udviklingen har taget til i tempo, og de små krusninger i overfladen er vitterligt blevet forvandlet til tsunamier, der kan skylle forretningsgrundlaget væk under os.

Med den viden kan man forberede sig på det værste - også selv om det er videnskabeligt bevist, at kun 5-6 procent af ens bekymringer bliver til noget.

Der er dog god grund til at være forberedt på, at forsyningskæden kan lide et knæk, at tingene pludselig kan blive meget dyrere end budgetteret eller at den sikre niche bliver angrebet af nye spillere på banen eller…

Virksomheden kan udarbejde nødplaner for ens supply chain, tage højde for/mod prisstigninger i kontrakter og aftaler eller have et kriseberedskab til visse situationer, for at afbøde effekten af kriser og katastrofer.

Det mindste bør være, at man som medarbejder og leder indstiller sig mentalt på, at intet varer evigt. Vi lever i en forandringens verden – og nogle gange rammer det hårdt og uden varsel.

Det kan godt være, vi næste gang bliver overrasket over hvad, der rammer os – men det bør ikke komme som nogen overraskelse, at vi bliver ramt igen.