Gennem de sidste ti år er antallet af meldinger om spøgelsesbilister steget markant, og derfor har Vejdirektoratet i samarbejde med DTU-Transport foretaget den første større undersøgelse af årsagerne til, at visse trafikanter bliver spøgelsesbilister.

Undersøgelsen har omfattet 100 politisager med spøgelsesbilister i perioden 1999 til 2009. De 100 sager er blevet gennemgået nøje for at belyse de nærmere omstændigheder i forbindelse med den enkelte spøgelseskørsel, ligesom spøgelsesbilisterne eller deres pårørende er blevet interviewet i det omfang, det har været muligt.

Undersøgelsens resultater afslører flere gennemgående træk ved spøgelsesbilisterne: Flertallet af dem var mænd, 37 af dem var 65 år eller derover, godt en tredjedel af dem var berusede (en del endda særdeles berusede), 10 af dem var psykisk syge (og seks af disse blev spøgelsesbilister i forbindelse med selvmordsforsøg), ni af de ældre bilister var demente eller begyndende demente, fire bilister var påvirkede af medicin eller narkotika.

I alt var 58 af de 100 spøgelsesbilister i en tilstand, der højst sandsynligt har påvirket deres kørsel og været stærkt medvirkende til, at de kom til at køre den forkerte vej på motorvejen.

Undersøgelsen viser også, hvordan spøgelsesbilisterne helt konkret havnede i en situation, hvor de kørte mod færdselsretningen, så viser det sig, at:

36 af dem kørte forkert ned ad en frakørselsrampe, som de forvekslede med en anden vej

28 af dem vendte på motorvejen, blandt andet fordi de var kørt forkert eller ønskede at undgå at køre gennem et betalingsanlæg

I omkring en tredjedel af tilfældene kunne det ikke klarlægges, hvordan bilisten var kommet til at køre mod færdselsretningen. Det hang i de fleste tilfælde sammen med, at bilisten på grund af sin tilstand ikke kunne huske noget om det.

I 45 af de undersøgte tilfælde endte spøgelseskørslen i uheld. I alt 47 personer kom til skade, heraf blev 11 dræbt.

Vejdirektoratet har gennem årene iværksat forskellige tiltag for at bekæmpe spøgelsesbilismen, blandt andet etablering af såkaldte spøgelsesporte med indkørselsforbudstavler og pile på kørebanen, samt en lang række vejtekniske forbedringer og ombygninger, der skal gøre det vanskeligere at foretage fejlkørsler.

Det seneste tiltag består af et forsøg med vejpiggeanlæg. De første vejpigge blev i december sidste år installeret i en frakørselsrampe på Fyn, hvor de indtil videre har stoppet fem bilister. Og for nylig er der blevet etableret fire nye anlæg ved Odense, Sæby, Låsby og Ringsted.