Hvorfor har eldrift ingen fremtid for lastvogne
Her til lands hører vi igen og igen om hvordan el-drift er den absolut eneste rigtige løsning, når det gælder fremtiden for køretøjers drift. Men el har sin begrænsning, eller rettere batterierne har en begrænsning.
Vi har spurgt hos lastvognsteknikerne ved Mercedes i Stuttgart, hvordan det forholder sig.
Chef for lift-cycle-managemet ved MB Truck i Stuttgart, Sabine Wiecha, siger:
- En 12 ton lastvogn, der skal kunne køre inden for en radius af 500 km, kan i dag klare sig med en brændstoftank med et rumindhold på 100 liter, hvilket svarer til en vægt på ca. 85 kg. Hvis den samme vogn skulle køre fuld elektrisk ville det kræve et batteri, der kan dække energibehovet til vognen er hjemme igen. I så fald skulle der påbygges et batteri, som fylder 2,6 m3 og som vejer 5,2 ton. Herefter ville der ikke være nogen særlig stor lasteevne tilbage.
Er det et 40 ton vogntog, ser situationen noget anderledes ud. I dag har et sådan vogntog, der kører på Europa typisk en brændstoftank på 990 liter, svarende til en vægt på ca. 836 kg og som energimæssigt giver en aktionsradius på ca. 3000 km.
Skulle der i stedet anvendes eldrift og batteriteknologi, der skal leve op til de samme krav, vil det kræve et batteri med et rumfang på 26 m3 og en vægt på 52 ton, hvilket er langt uden for det tekniske mulige.