Vejdirektoratet skal ombygge rampen på frakørsel 10 Roskilde Øst på Holbækmotorvejen.
Derfor er det nødvendigt at spærre rampen mod retning København midlertidigt i 10 uger, mens arbejdet udføres. Spærringen starter fredag aften den 25. marts kl. 19 med forventet åbning søndag den 5. juni.
Trafik i østlig retning på motorvejen, der skal til Hedehusene Vest eller industriområderne i den østlige del af Roskilde, skal i stedet benytte frakørsel 9 mod Hedelandsvej og Københavnsvej.