23948sdkhjf

Mols-Linien lukker fragtfærgerute

Finanskrisen kostede færgeruten Århus-Kalundborg livet.

Finanskrisen kostede færgeruten Århus-Kalundborg livet.



Mange vognmænd og speditører kommer til at finde nye veje til deres vogntog og uledsagede trailere, når Mols-Liniens færgerute mellem Kalundborg og Århus lukker. Det står klart efter den ekstraordinære generalforsamling i det kriseramte færgerederi.

- Uanset at der er fremkommet en mindre forbedring af ruteresultatet på det seneste, er det bestyrelsens opfattelse, at den nuværende situation ikke er holdbar, hvorfor en nedlukning af ruten og afdisponering af skibene enten ved salg eller ved udchartering er nødvendig således, at rederiet fremtidigt vil fokusere på en effektiv drift på de to hurtigfærgeruter Odden-Ebeltoft og Odden-Århus, hedder det i en redegørelse fra selskabets bestyrelse, der blev forelagt generalforsamlingen.

Den ekstraordinære generalforsamling betød også et farvel til Mols-Liniens direktør Preben Wolf, der har været kritiseret af hovedaktionæren Clipper. Bestyrelsen har i den forbindelse valgt, at imødegå kritikken i den erklæring, der blev fremlagt på generalforsamlingen.

Ny adm. direktør bliver Søren Jespersen.

Det er ikke meddelt, hvornår ruten Århus-Kalundborg sejler den sidste tur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062