23948sdkhjf

Giftigt middel i container med sko

Miljøstyrelsen nedlægger salgsforbud mod sko med svampemiddel.

Miljøstyrelsen nedlægger salgsforbud mod sko med svampemiddel.



Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i forbindelse med kontrol af 302 par sko og støvler fundet et par sko, som indeholder det ulovlige stof dimethylfumarat (DMF).

Stoffet kan forhindre varer i at mugne, når de eksempelvis transporteres langt i container. Men siden 2009 har anti-mugmidlet været forbudt at anvende i hele EU, og derfor har styrelsen nedlagt salgsforbud.

- Stoffet er kraftigt allergifremkaldende, og selv i meget lave koncentrationer i sko kan det give voldsomme udslæt på eksempelvis fødderne. Jeg ser med stor alvor på enhver overskridelse af reglerne og er glad for, at Miljøstyrelsen nu skrider ind og fjerner skoene fra markedet, siger miljøminister Karen Ellemann.

Miljøstyrelsen har de seneste to år set en del overtrædelser af reglerne i en række EU-lande. Stoffet er kraftigt allergifremkaldende, og i Sverige har en lignende kontrol i 2009 ligeledes afsløret et par sko, der indeholdt DMF.

- Kontrollen her i Danmark har været ret omfangsrig, og derfor synes jeg også, der er grund til at glæde sig over, at der kun er fundet et par problematiske sko. Det tyder på, at branchen meget hurtigt har omstillet sig til de nye regler, der trådte i kraft den 1. maj 2009, siger Karen Ellemann.

Kemikalieinspektionen har kontrolleret 302 par sko og støvler. De sko, der indeholder DMF, kommer fra Indonesien, og det er muligt at se billeder af skoene på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Den danske importør PUMA Denmark A/S har trukket skoene tilbage fra butikkerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.845