23948sdkhjf

EU vil reducere transportens CO2-udledning

Klimakommissær Conni Hedegaard har netop fremlagt sin vej til en økonomi med et lavt kulstofsforbrug.

Klimakommissær Conni Hedegaard har netop fremlagt sin vej til en økonomi med et lavt kulstofsforbrug.



Samlet set skal EU reducere sin udledning af CO2 med 80-95% i forhold til udledningen i 2050. Forventningen fra EU er, at transportens CO2-udledning i 2030 skal være mellem 20 % over eller 9% under 1990-niveau. I 2050 skal udledningen fra transporten til gengæld være mellem 54-67% under 1990-niveau.

Ifølge Kommissionen skal personbilerne frem mod 2025 blive mere energieffektive, og først derefter vil der komme et reelt skifte over til elbiler. For luftfarten og i mindre grad lastbiler skal EU satse på biobrændstoffer.

Den internationale søfart er ikke med i Kommissionens plan, men hvis der ikke kan opnås en international aftale om søfartens CO2-reduktioner vil Kommissionen inkludere søfarten i EU’s egne mål for CO2-reduktion.

Svinge i takt

I DI Transport hilser man planen velkommen.

- I lyset af at Danmark er en lille åben økonomi, uden bilproduktion og dybt afhængige af eksporten til resten af EU, så kan vi ikke løse transportens klimaudfordringer alene. Derfor skal den danske klimaindsats på transportområdet svinge i takt med resten af EU, siger erhvervspolitisk konsulent i DI Transport Rune Noack.

Han nævner som eksempel brændstofafgifterne:

- Hvis nogen skulle få den kætterske idé at forhøje de danske afgifter på benzin og diesel, så forringer vi konkurrenceevnen, øger grænsehandlen og eksporterer vores CO2-regning til Tyskland, hvilket hverken gavner statskassen, klimaet eller dansk erhvervsliv, siger Noack, der dog også peger på områder, hvor Danmark selv kan gøre en indsats.

- Vi har gode erfaringer med modulvogntog, som bør udbredes til resten af EU, og samtidig bør vi give de danske afgifter på transport og brændstof et klimaeftersyn. Som eksempel kunne vi hurtigt starte med at omlægge registreringsafgiften på personbiler til en årlig CO2-afgift, så vi fremmer købet af klimavenlige biler. Og biobrændstof kunne bruges i langt højere grad i transporten, hvis afgifterne ellers understøttede dette, siger Rune Noack.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062