23948sdkhjf

Komplet vogntog til Ewers

Skelhøje Vognfabrik A/S har for kort tid siden leveret en komplet opbygning og tilhørende kærre til foderstoftransporter til Brødr. Ewers A/S.

Skelhøje Vognfabrik A/S har for kort tid siden leveret en komplet opbygning og tilhørende kærre til foderstoftransporter til Brødr. Ewers A/S.



Skelhøje Vognfabrik A/S har forestået hele opbygningen og Albjerg’s Maskintec v/Peder Albjerg i Stenstrup har leveret suge-blæse anlægget, der alt sammen er bygget op på en Scania G440 8x2.

Opbygningen omfatter et SVF opbygget tippelad med 5 skillerum, hvor sidehøjden er på 1700 mm og ladlængden er på 7000 mm mens ladets rumfang er 29,75 m3.

Der er manuelt betjente skillerum, som betjenes særskilt udefra under ladbunden, og der er indbygget opbevaringsrør i hele ladlængden med plads til 6 sugeslanger. For at sikre en effektiv tømning af ladet, er ladet bygget med skrå kanter indvendig.

Tilkoblingen af kærren klares med et luftbetjent 57 mm. VBG-kærretræk.

Påhængsvognen er en to-akslet 18 ton SVF-kærre med BPW-aksler med tromlebremser og bl.a. Wabco EBS-bremseanlæg med bl.a. faciliteten RSS, der modvirker vælteulykker.

Kærren er bygget op med bagtip, der har sider på 1900 mm i højden og en ladlængde på 4000 mm. Kærrens rumfang er på 19 m3.

Ladet på kærren er også bygget op med skrå kanter for at sikre optimal aflæsning og der er også indbygget opbevaringsrør i fuld længde til sugeslanger.

Forvognen er udstyret med et 5” Suge-blæse fra Albjerg’s Maskintec, og 5” indlæsserør med fordeler ventiler. Tilsvarende er kærren udstyret med en 4 Tommer sluse fra Albjerg’s Maskintec, og indblæsningsrør med fordeler ventil.

Hele vogntoget er lakeret hos Silkeborg Autolak og det nye Scania chassis er solgt og leveret af salgschef Lars Klogborg, Scania Biler A/S, Hammelev.

På billedet ses fra højre kørselschef Lorens Schmidt, chauffør Brian fra Brødr. Ewers, fabrikant Leif Jørgensen fra Skelhøje Vognfabrik A/S og fabrikant Peter Albjerg fra Albjerg’s Maskintec

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094