Der er ikke noget at sige til, at der er lidt surhed forbundet med denne vinter.

Først kom transportministerens overhalingsforbud på den østjyske motorvej, så drillede en barsk vinter og nu kaster medierne sig over branchen.

Er der noget at sige til, at man godt kan blive lidt vinter-deprimeret, når krisen heller ikke er helt overstået alle vegne?

Men man kan også vælge at se det fra den positive side (selv om det er svært, indrømmet): Overhalingsforsøget er - som navnet antyder - et forsøg, og resultatet af det kan måske få ministeren på andre tanker. I hvert fald synes det ikke at have løst problemerne i Østjylland, hvor det nu er langsomste køretøj, der bestemmer farten – i begge spor.

Og vinteren? Ja, den er næppe helt overstået. Der kommer sikkert mere frost og sne, men alt andet lige så er dagene ved at blive længere og lysere. Et sikkert tegn på, at foråret nærmer sig.

En anden sag forsvinder derimod næppe af sig selv: den dårlige medieomtale i forbindelse med køre/- hviletidssagerne og fusk med tachografen vil fortsætte, så længe der er brodne kar i branchen, der falder for fristelsen til at køre med åbne skiver, fremmede førerkort eller magneter på gyroen.

Men brug den dårlige sag til noget fornuftigt: Dels som løftestang til at få politikere og embedsmænd til at indse, at de ufleksible regler vitterligt skaber problemer, dels til at gøre noget ved det i branchen.

Det starter ved én selv: Kan du med hånden på hjertet sige, at der ikke fuskes i din virksomhed? Godt, så fortæl det højt og tydeligt til dine kunder og omverdenen.

Hvis ikke, så er det på høje tid, at gøre noget ved sagen, for kontrollerne fortsætter og der vil altid være en sur, medarbejder, der er klar i kulissen til at revanchere sig på en tidligere medarbejder.

Så der er god grund til at få styr på køre-/hviletiden. For næste skridt kan meget vel blive, at branchens organisationer opstiller en kodeks for medlemmerne – og så får branchen pludselig et A- og et B-hold:

Dem, der har styr på tingene og er inde i varmen som medlemmer, og dem, der står udenfor fællesskabet.

Så skal vi bare have transportkøberne til at vælge rigtigt – og det kommer, fordi også de skal leve op til det nye mantra: CSR – virksomhedens sociale ansvar. Ellers er de de næste i mediemøllen.