23948sdkhjf

Rastepladser får adresser

Samtlige rastepladser langs motorvejsnettet har fået en adresse, for at de skal blive nemmere at finde.

Samtlige rastepladser langs motorvejsnettet har fået en adresse, for at de skal blive nemmere at finde.



Det skal lette hverdagen for motorvejenes mange trafikanter – ikke mindst når de har brug for assistance fra bjergningsselskaber eller politiet.

Vejdirektoratet har givet alle anlæg langs de danske motorveje nye adresser, lige til at taste i gps'en og køre efter. Dermed bliver det meget lettere for politi, leverandører og trafikanter generelt at finde frem til en specifik rasteplads.

Tildelingen af officielle adresser er sket i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- Nogle rastepladser har haft en adresse, men adresserne har aldrig været sat i system, hvilket ofte har gjort rastepladserne svære at finde for f.eks. Falck og håndværkere. Med de nye adresser håber vi, at det nu bliver nemmere for alle trafikanter at finde frem til det rigtige sted, siger Michel Eram, teknisk konsulent i Vejdirektoratet.

For at fastsætte en adresse, er der taget udgangspunkt i motorvejenes navne, mens husnumrene, og om de skal være lige eller ulige, er blevet til ved at kigge på de omkringliggende motorvejes til- og frakørsler og uanset om motorvejen løber gennem flere kommuner.

F.eks. hedder en af rastepladserne ved Næstved med en Statoil-tank nu, Statoil Tappernøje Vest, Sydmotorvejen 380, 4733 Tappernøje.

Gps viser vejen

Trafikanterne kommer med de nye adresser til at kunne taste dem ind i gps'en og køre direkte til bestemmelsesstedet. Adresserne er givet til Krak og De Gule Sider, der er i fuld gang med at lægge dem ind i deres systemer. Det betyder, at trafikanter engang i det nye år vil kunne finde vej via gps.

Metoden til at fastsætte de endelige adresser er lavet i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har det overordnede ansvar for vejnavne og adresser.

Se kortudsnit med de præcise placeringer af de nye adresser på vejsektoren.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051