Dansk-tysk businessforum
IHK Flensburg og UdviklingsRåd Sønderjylland styrker erhvervssamarbejdet.
IHK Flensburg og URS har haft et succesrigt samarbejde siden 2007 på eksempelvis infrastrukturområdet. På tre erhvervskonferencer og ved fælles høringer i Folketinget og hos delstatsregeringen i Kiel, er den grænseoverskridende person- og godstrafik i Jyllandskorridoren, i fællesskab sat på de nationale dagsordener. Som et resultat af anstrengelserne hilses den kommende dansk-tyske infrastruktur kommission særdeles velkommen.
Nu har både IHK Flensburg og UdviklingsRåd Sønderjylland besluttet, at oprette et Dansk-Tysk Business Forum. Det daglige arbejde varetages af det Dansk-Tyske Regionalmanagement under IHK Flensburg og af sekretariatet for UdviklingsRåd Sønderjylland.
Business Forum skal mødes to gange årligt for at igangsætte nye konkrete aktiviteter, der skal styrke erhvervslivets rammebetingelser og erhvervsklyngerne, nord og syd for grænsen. Business Forum vil bestå af 14 personer heraf syv repræsentanter fra UdviklingsRåd Sønderjylland og syv repræsentanter fra IHK Flensborg.