23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Engageret transportdirektør fylder 50

Det er en engageret og alsidig herre, der lørdag den 11. december runder et halvt hundrede år – nemlig Dansk Transport og Logistiks vicedirektør Morten Lindbo.

Det er en engageret og alsidig herre, der lørdag den 11. december runder et halvt hundrede år – nemlig Dansk Transport og Logistiks vicedirektør Morten Lindbo.





Engageret, fordi han er manden, som på en fridag i sit sommerhus i lettere indigneret surhed over behandlingen af de danske vognmænd pludselig kan smide hækkesaksen fra sig og uopfordret gå ind og skrive et harmdirrende indlæg imod den i hans øjne nidkære jagt fra ordensmagtens side på de mennesker, som han dagligt kæmper politisk for i sit job. Og alsidig, fordi han er manden, der også kan skrive sjove festsange eller få optaget kreative forslag i Politikens muntre organ, ATS.

Før han blev jurist, var han faktisk en del af selvsamme ordensmagt, som han i dag både roser og skoser. For han blev i 1985 uddannet som politibetjent på Politiskolen, men allerede året efter gav han sig i kast med at studere jura på Københavns Universitet, som han fem år senere fik sin eksamen fra.

Morten Lindbo har i sine snart 15 år i transportbranchen – de seneste 11 år som leder af DTLs erhvervspolitiske afdeling – arbejdet med flere hundrede forskellige emner af interesse for transporten lige fra transportens bidrag til klimaet til kampen for bedre infrastruktur i Danmark. Hans og hans afdelings daglige kamp strækker sig også ud over landets grænser med overordnet ledelse af DTLs EU-kontor i Bruxelles og poster i den internationale transportorganisation, IRU.

Privat bor han på Frederiksberg og er gift med Sanne, som han har to børn med. Fødselsdagen fejrer han i privat lag med venner og familie.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.092