Den tidligere Mærsk-reder Thomas Thune Andersen skal være ny formand for det velrenommerede britiske klassificeringsselskab Lloyd’s Register.
Thomas Thune Andersen, der sidste år blev presset ud af A.P. Møller-Mærsk efter 32 år i koncernen – heraf de sidste fem som skibsreder med ansvar for olie- og gasaktiviteterne – blev indvalgt i Lloyds Registers betyrelse i juni. Her overtager han ved årsskiftet bestyrelsesposten fra David Moorhouse. Det skriver business.dk.