Klynger som vækstlokomotiver

De danske rederier lægger ikke skjul på, at optimismen er vendt tilbage.

For nylig kunne formanden for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen, stille en valutaindsejling på 160 mia. kr. for 2010 i udsigt - et tal som er styrket af de seneste statistikker, og som får Danmarks Rederiforening til at tro på, at det godt kan blive til lidt mere i år.

Det Blå Danmark har længe været kendt som en vigtig erhvervs-klynge i Danmark, men satsningen på at skabe mere vækst herhjemme har øget interessen for de maritime erhvervsklynger og deres potentiale.

Således har disse klynger både her i landet og i Europa vist sig at kunne skabe vækst og velstands-stigning.

- Erhvervsklynger er ikke nye, men hvor der før primært var tale om rederier, værfter og underleverandører, er den multimodale kæde nu kommet ind i billedet. Det er lige før vognmændene er blevet en del af den maritime klynge, fordi de, når skibene er kommet i havn, er en del af den logistik og efter-transport fra knudepunktet, som skal til før det hele fungerer, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen.

Jacob Clasen, kontorchef i Danmarks Rederiforening har stået i spidsen for et tæt studie af de klynge-undersøgelser, der er blevet gennemført og hans kortlægning viser, at det er et gennemgående træk, at klyngerne er bygget op omkring en kerne.

- I de europæiske maritime klynger er det typisk havne og rederier, der udgør kernen – Holland og Belgien har f.eks. mega-havne, som præger billedet. Herhjemme er det rederierne, der udgør rygraden i kernen, siger han på baggrund af omkring 100 klynge-undersøgelser.

- Hvis man har en stærk sektor som er drivende bag efterspørgslen, så kommer der som ringe i vandet følgeindustri og erhvervsudvikling, som orienterer sig mod søfarten, siger han. Det er også tydeligt, at udviklingen i kernen har stor indvirkning på, hvordan resten af klyngen klarer sig.

Der er i dag maritime klynger fordelt over hele landet, og den samlede beskæftigelse i rederier, havne, udstyrsproducenter, skibsmæglere og andre i den maritime klynge er på over 100.000. Produktionsværdien er på over 300 mia. kr.