Der er stadig lang vej tilbage til fordums styrke, mener Monferino.
Finanskrisen var voldsom og markedet er ganske vist på vej op, men Iveco-Chef Paolo Monferino peger på, at der er et stykke vej, inden den europæiske lastbilindustri er tilbage på niveauet fra 2007-08.
Fiat-koncernens lastbilproduktion faldt fra 10,9 til 7,2 milliarder i 2009. For i år forventer Monferino med, at Iveco omsætter for 7,9 milliarder euro. I 2014 skulle markedet gerne være normaliseret med en omsætning på 12,1 milliarder euro, vurderer italienerne.
Fiat-koncernens aktionærer har i øvrigt stemt ja til en opsplitning af selskabet, så automobilproduktionen er for sig selv, mens Iveco indgår i industrigrenen med Case New Holland.