Containerswaps vækker begrænset interesse
Kun fem containerrederier har vist interesse for et nyt marked for containerswaps.
Kun fem containerrederier har vist interesse for et nyt marked for containerswaps.
Børsen i Singapore åbnede i sidste måned for handel med såkaldte container-swaps, der er en type kontrakter, der gør det muligt for befragterne at afdække deres prisrisiko ved køb af containertransport.
Men interessen er begrænset oplyser Bloomberg News ifølge maritimedanmark.dk.
Ifølge Container Freight Deriviatives Association, er der kun fem – unavngivne – containerrederier, der har vist interesse for at indgå i et marked for containerswaps.
- Containerrederierne er meget vigtige for udviklingen af markedet og for at tilføre likviditet, udtaler Brian Nixon, der er chef for Container Freight Deriviatives Association.