Samlingspunkt: Havnene har langt stærkere rolle at spille, end de fleste gør sig klart, mener sekretariatschef Tom Elmer.

På samme måde som finanskrisen var noget længere om at nå frem til havnene end til andre områder, ser det ud til, at den er tilsvarende mindre tilbøjelig til helt at slippe sit tag. Dog tyder de foreløbige tal på, at havnene er ved at nærme sig 2008-niveauet, som dengang var rekord – selv om der er betydelige forskelle havnene imellem.

Således har Esbjerg, Kalundborg, ADP og CMP klar omsætnings-fremgang, mens Århus og en række typiske bulk-havne som Aabenraa, Kolding og Vejle har det sværere.

- Her det dog værd at bemærke, at selv om mængderne er faldet kraftigt, så er det ikke gået så meget ud over indtjeningen. Den holder, selv om der er nedgang i trafikken, siger Danske havnes sekretariatschef Tom Elmer.

Det er markant for havnene i det hele taget, at selv om godsomsætningen i tons og antallet af anløb er faldet, er man ikke gået så meget tilbage målt i kroner og øre.

- Det er jo påfaldende, for det skyldes ikke at havnene har sat taksterne op, understreger Tom Elmer. Men vi får jo skibs- og vareafgiften, og især på varerne, kan vi se, at dem, der trods alt har fået transporteret og som sælger noget, gør det med større værdier. Godset har relativt større værdi.

- Det er klart at et ton sand eller skærver ikke i samme grad skæpper i havnekassen, som et ton forarbejdede varer eller en vindmølle gør.

- Mange af de maritime services som offshore, vindmøller, krydstogt – har været i vækst trods krisen og fylder mere. Og det er der mange flere penge i. Det har givet en forskydning. Samtidig virker havnenes fast lejeindtægter som en stabilisator, påpeger konsulent Jakob Svane, Danske Havne.

Tom Elmer erkender dog, at en af de helt store havne-opgaver, byggematerialer, ikke er kommet op igen. Det viser sig at byggeri og havnene er to sektorer, som et tæt forbundne.

- Vi kan se, at vi kommer tættere på niveauet i de gode år, men hvad der sker i den nærmeste fremtid, tør vi ikke komme med noget fast bud på.

Hvad Danske Havne kan se er, at energi-sektoren er god for havnene. Det er offshore, vindmøller, biobrændsler, biofuel, som der investeres i. I det hele taget har flydende laster været en stabil størrelse under krisen.

- Der er også sket nogle andre forskydninger, f.eks. har vi set, at der kommer en masse containere til Aalborg havn, som tidligere gik til Århus, og der er noget linie-trafik, som er kommet op og ekstra afgange på færger.

- Så mens aktiviteten nogle steder falder med to-cifrede tal, så stiger den lige så markant andre stedet, og det er svært at sige om det er et resultat af krisen eller måske skyldes at nogle virksomheder tager ting ind i andre havne end før.

- Det viser, at der er god konkurrence mellem havnene. Nogle steder vokser godstransport, fordi man har været om sig og skaffet nye kunder eller har forbundet nogen, der har transportbehov med andre, som har transportmuligheder.

- Så overordnet er der ikke tale om en konsolidering, hvor det hele bliver til store enheder, selv om der selvfølgelig sker en specialisering og arbejdsdeling, fastslår Tom Elmer.

- Men der er en klar tendens til at havnene og virksomheder i tilknytning til havnene går ind på nye markeder, påpeger Jakob Svane.

- Vi er jo som havne et resultat af de aktiviteter, som sker mellem virksomhederne i oplandet og verden omkring os Så vi er følsomme for udviklingen. Går det op for de andre går det også opad for os - og omvendt. Vi bølger med den økonomiske udvikling.

Tom Elmer fremhæver at Danske Havne længe har arbejdet meget med klynge-samarbejdet

- Derfor er det meget interessant for os med Danmarks Rederiforenings nye rapport på dette område. Tallene bekræfter, at vi ikke får nogen havne-aktivitet ud af ingenting. Der skal være virksomheder med i billedet.

- Rapporten viser, at hvor man har etableret et tillidsfuldt samarbejde, hvor større virksomheder sørger for at dele deres erfaringer eller dele underleverandører o.l. med andre, dér får man mere ud af det. Der er rigtig mange arbejdspladser at hente og store, langsigtede investeringer, fremhæver han.

Tom Elmer peger på, at klyngekonceptet gør det nemmere for en smede-virksomhed eller el-virksomhed at være underleverandør og måske have en skibs-elektriker afdeling. Der er mange typer leverandører, og inden for fødevarer og udstyr. Den type klynge-samarbejde indebærer, at kan du være underleverandør til skibe, kan du også være leverandør til lastbiler eller andet transportmateriel.

- Havne har faktisk en rigtig stor effekt. Men deres betydning for erhvervsudviklingen er svær at erkende. Den er ikke særlig synlig. Mange kan spørge: ”Hvad er en havn. Er det ikke bare noget bolværk?”

- Faktisk er havnen en organisme, som er god til at forbinde de mange virksomheder. Og måler man på det, viser det sig, at dem der arbejder i klynger er langt mere innovative end dem, der udvikler hver for sig. Der hvor du har en netværk på tværs af virksomheds-typer på havnen får du både et udvidet beslutnings-grundlag i kraft af delt viden og en bedre rekruttering. Mange jobs i havnene er jo i land og jo flere virksomheder, der er i klyngen, jo større er chancen for at få en karriere i ikke bare én virksomheder men i hele gruppen, siger Tom Elmer.

- Havne-klyngers virkning på både lokal beskæftigelse og erhvervsudvikling er slet ikke gået klart op for hverken ejerne eller omverdenen, mener Tom Elmer.

Men Tom Elmer understreger, at det kræver nye rammebetingelser.

- Desværre kan vi ikke få lov at udnytte dette potentiale, fordi vi er begrænset af den nuværende havnelov, siger han.

- Vi skal finde en plads i en kommende havnelov, hvor vi ikke laver det samme, som andre laver på havnene, men går ind der, hvor vi har kompetence – drive terminaler, drive havde, nogle former for logistik osv. Og ikke mindst så vi kan agere som økonomisk enhed og putte penge i. Det er altid godt for samarbejdet, når man har ofret penge på sagen og investerer midler sammen. Vi vil gerne være ligeværdige handelspartnere.

- Det samarbejde, der skal til for at styrke erhvervsklynger bremses af vores manglende mulighed for at gå ind med midler. Vi vil gerne have frihed til at organisere os mest effektivt uanset om man er A/S-havn eller selvstyrehavn. Så vi kan være netværkshjælpere. Og det kræver at vi også går ind på lige fod. Store investeringer kræver forpligtende samarbejder, siger Tom Elmer.